Skip til indhold
arrow_drop_down_circle

1869: Frisk vand til Frederiksberg

Forsyningen af vand på Frederiksberg blev startet på et privat initiativ af jernstøber P. Andersen, der først forgæves havde forsøgt at få kommunen til at anlægge et vandværk.

I 1869 anlagde han derfor selv et vandværk ved sit jernstøberi ”Svanholm” ved Gl. Kongevej. Otte år senere anlagde han endnu et vandværk på P. Andersens Vej - ved Fasanvej metrostation.

Det første kommunale vandværk blev bygget i 1879 ved Grøndalsparken/Godthåbsvej. P. Andersens vandværker blev dog ved med at forsyne dele af kommunen med vand frem til 1897, hvor kommunen købte vandværkerne af hans efterkommere.

Frederiksbergs overfladeareal er for lille til at kunne forsyne alle med vand, og derfor samarbejdede Frederiksberg og Københavns kommuner fra 1911 om vandforsyningen. Begge kommuner var nødt til at hente en del af deres vand uden for kommunegrænserne.

  
Billede af P. Andersen ved sit andet vandværk, ca. 1893.
Vandtårnet ligger der stadig - ved Fasanvej metrostation.

I dag samarbejder vi stadig med København om vandforsyningen, men ca. halvdelen henter vi selv op fra det gode vand, der løber under Frederiksberg i ”Carlsberg-forkastningen”.