search
arrow_drop_down_circle

Fakta om gas: Gode grunde til gas

Du hjælper miljøet

Bygas består af 50 % atmosfærisk luft og 50 % gas. 
30 % af gassen er CO2-neutral biogas og resten er naturgas. Natur- og biogas forurener langt mindre end kul eller olie, der bl.a. bruges til at fremstille el.

Ressourceudnyttelse: Biogas bliver produceret af spildevand 

Biogassen bliver produceret af BIOFOS - Danmarks største spildevandsvirksomhed. Frederiksberg Forsyning er medejer af BIOFOS, der renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet. På virksomhedens renseanlæg bliver spildevandet fra Frederiksbergs toiletter og køkkenvaske omdannet til biogas. Som en del af processen bliver gassen renset for svovlbrinte og ammoniak ved hjælp af et kulfilter, så den er fuldstændig ren og lugtfri, når den sendes videre til kunderne.

Man bruger altså et affaldsprodukt til at skabe et grønt CO2-neutralt produkt. Det er et eksempel på ressourceudnyttelse i verdensklasse.

Når du som kunde på Frederiksberg laver mad på bygas indgår biogas som en grøn ingrediens. Det er et godt eksempel på, hvad det vil sige at bo i en bæredygtig by.

Hvor meget CO2 bruger du, når du opvarmer to liter vand fra 10 til 100°C? Gram CO2
(1 gang)
Kg CO2
(150 x om året)
Elkoger 84 13
Gaskomfur 96 14
Induktionskogeplade 112 17
Glaskeramisk kogeplade 140 21
Gammeldags kogeplade 168 25

Kilde: Energitjenesten.dk (2017)

Gastronomer siger gas

Temperaturen kan lynhurtigt reguleres op og ned. Derfor arbejder professionelle kokke helst ved et gasblus, så de hele tiden har maksimal kontrol over madlavningen.

Let at gøre rent

Moderne gaskomfurer er nemme at gøre rent. I stedet for buet emalje kan du fx få modeller med glasplader. Og de fleste riste af støbejern kan komme i opvaskemaskinen.

Det er også en myte, at gassen fedter. Det er kun fedtet fra maden, der fedter, hvis det sprøjter – og det gør det kun, hvis du steger ved for høj temperatur.

Lækkert design

Se de mange design-løsninger

Gasmåleren er lille

Masser af plads med gas! Det er nemt at gemme den lille gasmåler i et skab. Bor du i hus, kan den måske installeres i kælderen. Måleren er gratis, men du betaler selv en vvs'er for at installere den.

Ingen kulilte

Der er flere myter om gas. Bygassen er ikke giftig – den indeholder ikke kulilte. Der er altså ingen risiko for kulilteforgiftning. Der er dog tilsat et lugtestof, sådan at du selv kan opdage selv små utætheder (meget sjældent).

Alle nyere gaskomfurer har også flammesikring: Hvis flammen går ud, fx hvis der er gennemtræk eller familien har små pilfingre - så slår gassen fra.

Hvis du overvejer du gas?

Så ring til Installationsafdelingen på 38 18 53 53 og hør hvordan.

Gas andre steder

København, Hvidovre, Rødovre, Tårnby, Frederiksberg - og Aalborg kommune har bygas2 - eller bare bygas. Andre steder i landet bruger man 100% naturgas - enten til madlavning eller opvarmning.

Hvad synes du om denne side?