Skip til indhold
arrow_drop_down_circle

    Miljødeklarationer (fold ud)

    Hos Frederiksberg Forsyning arbejder vi ambitiøst og målrettet med bæredygtighed og den grønne omstilling. Vi arbejder mod en renere produktion og at både fjernvarmen og bygassen. Vi investerer i rene energikilder som sol og vind, og understøtter den lokale ambition om, at Frederiksberg skal være byens grønne hjerte. 

    Introduktion

    Fra 2022 opgøres udledningerne ikke længere i CO2, men i CO2-ækvivalenter (CO2e).

    Opgørelser for tidligere år er korrigeret i overensstemmelse med de historiske CO2e-emissionsfaktorer, så det er muligt at sammenligne data for 2022 med data for tidligere år. Det skal dog bemærkes, at datagrundlaget for 2022 er bedre end for tidligere år, bl.a. grundet øget digitalisering.

    På tidspunktet for denne opgørelse er alle emissionsfaktorerne for 2022 kendte. Det skal dog bemærkes, at emissionsfaktoren for el er under revision. For el er anvendt miljødeklarationen opgjort af Energinet 1), mens der for fjernvarme og gas er anvendt opgjorte værdier fra henholdsvis CTR 2)og HOFOR 3)

    I Tabel 1 ses de historiske CO2e-emissionsfaktorer for perioden 2010-2022.

    I opgørelserne for el er der taget højde for tabet i distributionssystemet. Er intet andet oplyst, er emissionsfaktoren opjusteret med 5 %. For 2022 er emissionsfaktoren opjusteret med 4,3 %.

    Det skal bemærkes, at fra og med 2022 er miljødeklarationen for el igen 4) opdelt på Østdanmark og Vestdanmark, adskilt af Storebælt. Ændringen skyldes, at deklarationen anvendt til ”location based” emissioner i henhold til GHG-protokollen skal komme så tæt på de faktiske forhold som muligt 5).

    Det betyder samtidig, at referencen for beregning af emissioner nu er baseret på forbruget per time, da emissionerne varierer betydeligt hen over året.

    CO2e-emissionsfaktoren i 2022 for el forbrugt i Vestdanmark er med en værdi på 165,7 g CO2e/kWh mere end dobbelt så høj som for Østdanmark. Dette skyldes primært, at en større andel af elforbruget i Vestdanmark blev dækket af kul, gas og olie.

    Tabel 1: Historiske CO2e-emissionsfaktorer

    CO2e-emissionsfaktorer [g CO2e/kWh]

    Forsyningsart/år

    2010

    2011

    2012

    2013

    2014

    2015

    2016

    2017

    2018

    2019

    2020

    2021

    2022

    Fjernvarme

    112,8

    102,8

    101,8

    97,2

    89,6

    93,5

    87,6

    72,9

    75,5

    62,3

    50,2

    36,8

    41,5

    El

    509,0

    432,2

    357,7

    427,1

    345,0

    245,0

    300,9

    228,1

    247,4

    184,0

    150,7

    162,8

    79,3

    Gas

    208

    208

    208

    210

    184

    170

    144

    126

    142

    134

    128

    81

    77

    Fra 2010 til 2022 er Frederiksberg Forsynings samlede CO2e-udledning for forsyningsarterne faldet med ca. 69 % til 29.550 ton CO2e (Figur 1).

    Dette skyldes hovedsageligt den lavere CO2e-udledning fra fjernvarmesalget, der er den klart største post. Dernæst kommer udledningen fra gas, fjernkøling vand og til spildevand, som har den laveste CO2e-udledning.

    Figur 1: Drivhusgasregnskabet for Frederiksberg Forsynings kerneydelser målt i ton CO2e pr. år

     

     

     

  • Bygas

    Frederiksberg Forsyning har som mål at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage både til realisering af kommunens strategi for bæredygtig udvikling og bidrage til CO2-handlingsplanen, der vil reducere CO2-udledningen på Frederiksberg.

    Hvor kommer gassen fra?

    Bygassen produceres hos HOFOR og består af ca. 21 % naturgas, 14 % bionaturgas, 36 % biogas og 30 % atmosfærisk luft. Gassen leveres i et trykgasnet ved et overtryk på ca. 0,4 bar og reduceres i to tryk-regulatorstationer (Hill og Grøn) beliggende ved Dirch Passers Alle. Overtrykket reduceres til 10 millibar i distributionsnettet.

    Sikkerhed

    Hvert år foretages der lækagesøgning på hele gasnettet for at lokalisere utætheder, som efterfølgende udbedres for at mindske gastabet.

    Frederiksberg Forsyning A/S er godkendt som gasleverandør af Sikkerhedsstyrelsen. Gassen leveres med stor forsyningssikkerhed. Ved problemer hos kunderne rykker en gasmontør straks ud og sikrer mod eventuelle fejl, der udgør en risiko.

    Gassen indeholder ikke giftige stoffer, men er tilsat et duftstof (tetrahydrothiophen), så den kan spores. 

    Drivhusgasregnskab og miljødeklaration for distribution af bygas 

    CO2e-udledningen for bygas har været faldende fra 2010 til 2016, hvor den begyndte at stige, men er faldet igen fra 2019 (Tabel 2). 

    Det generelle fald skyldtes både et lavere gassalg og en kontinuerlig faldende CO2e-emissionsfaktor for gas fra HOFOR (Tabel 3). Stigningen i 2017 skyldes et større gaskøb, som ikke kunne kompenseres af en lavere CO2e-emissionsfaktor. I 2018 steg både gaskøb og CO2e-emissionsfaktor. Fra 2019 til 2021 har både gaskøbet og CO2e-emissionsfaktoren igen været nedadgående. CO2e-udledningen fra elforbruget i trykregulatorstationerne har kun et meget lille bidrag.

    Beregningen af CO2e-udledningen fra bygas har historisk været foretaget ud fra mængden af gas købt fra HOFOR ganget med HOFOR’s oplyste CO2e-emsissionsfaktor faktor for bygas 1). Som for fjernvarmen har det været købet af gas, der er benyttet, og ikke salget. På den måde indregnes distributionstabet af gas, der fra 2019 og frem til 2022 er faldet fra 18 % i 2019 og 2020 til 12 % i 2021 og 1,5 % i 2022, i miljødeklarationen. Det er dog vigtigt at bemærke, at bestemmelse af distributionstabet er forbundet med en stor usikkkerhed.

    Ved beregning af miljødeklarationen er tillagt det lille forbrug af el, der er beregnet ud fra Energinets CO2-faktor for el 2), hvor 200 %-metoden er benyttet.

    Der er indregnet, at bygassens nedre brændværdi pr. 1. jan 2014 blev ændret fra 5,2 kWh/m3 til 5,5 kWh/m3 pga. nye krav i Gasreglementet. I 2020 og 2021 var den nedre brændværdi for bygassen knap 5,4 kWh/m3.
     

    Tabel 2: CO2e-regnskabet for bygas

    [Ton CO₂e]

    2010

    2011

    2012

    2013

    2014

    2015

    2016

    2017

    2018

    2019

    2020

    2021

    2022

    Gas

    2.048

    2.021

    1.955

    1.837

    1.578

    1.273

    860

    857

    1.084

    910

    841

    557

    443

    Gaskøb

    -

    -

    -

    -

    -

    -

    857

    854

    1.080

    908

    838

    555

    442

    Elforbrug

    -

    -

    -

    -

    -

    -

    3

    3

    4

    2

    3

    2

    1

    Tabel 3: CO2e-faktorerne for bygas som oplyst af HOFOR.

     

    [g/kWh]

    2010

    2011

    2012

    2013

    2014

    2015

    2016

    2017

    2018

    2019

    2020

    2021

    2022

    CO2e

    208

    208

    208

    210

    184

    170

    144

    126

    142

    134

    128

    81

    77

    Figur 2: Køb og salg af gas i perioden 2017-2022

    CO2e-emissionfaktoren i Frederiksberg Forsynings miljødeklaration for bygas var i 2017 på 857 g CO2e/m3 gas, stigende til 1.084 g CO2e/m3 gas i 2018 efterfulgt af trinvise fald til 443 g CO2e/m3 gas i 2022.


    Miljødeklarationen er beregnet ud fra den samlede CO2e-udledning fra gas divideret med mængden af solgt gas. Bidraget fra tab af gas er således inkluderet i miljødeklarationen. Den metode, der hidtil har været anvendt, og som fremgår af Tabel 2, undervurderer udledningen af drivhusgasser kraftigt. Bygassen er en blanding af metan og CO2. Ved afbrænding omdannes metan til CO2, men ikke ved lækager/udslip, hvor metan udledes direkte op i atmosfæren. Metan er en meget kraftigere drivhusgas end CO2, og denne effekt bør naturligvis indgå i opgørelsen 3).


    Hvis metaneffekten for lækager/udslip indregnes, og med et tab på ca. 12 % i 2021 stiger CO2e-emissionfaktoren markant til ca. 2.534 g CO2e/m3 gas. I 2022 har der været gjort en stor indsats for at finde og udbedre gaslækager, hvilket gjorde, at gastabet i 2022 blev reduceret til ca. 1,5 % med en resulterende CO2e-emissionfaktor på ca. 500 g CO2e/m3 gas. Altså den mængde CO2e, som slutforbrugerne forårsager for hver m3 gas, de bruger. Det resulterer i en markant stigning i CO2e-udledningerne i 2021 og 2022 i forhold til den hidtidige opgørelsesmetode. Frederiksberg Forsyning er i færd med at kvalitetssikre tallene for tab i bygasnettet, så i nærværende beretning anvendes samme metode som tidligere år ift. miljødeklarationen for gas.

    Figur 3: Miljødeklarationerne for bygas i perioden 2017-2022

     


  • Vand

    Frederiksberg Forsyning har som mål at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage både til realisering af kommunens strategi for bæredygtig udvikling og bidrage til CO2-handlingsplanen, der vil reducere CO2-udledningen på Frederiksberg.

    Hvor kommer vandet fra?

    Omkring 45 % af det vand, vi bruger på Frederiksberg, henter vi i Carlsberg-forkastningen, som strækker sig i undergrunden fra Utterslev mose til Valby. Resten af vandet køber vi af HOFOR, som får vandet fra boringer på Sjælland. Inden du modtager vandet, bliver det behandlet på vores lokale vandværk på Stæhr Johansens Vej.

    Kvalitet og sikkerhed

    Frederiksberg Vand A/S leverer rent drikkevand til alle i Frederiksberg Kommune og lever op til de til enhver tid gældende lovkrav om vandkvalitet, bl.a. ved løbende at udtage vandanalyser i boringer, på vandværket og hos forbrugerne.
     

    Siden 7. november 2022 har vi leveret blødere vand til Frederiksberg. Vandet har en hårdhedsgrad på 8-12 hårdhedsgrader.
     

    Vi har en høj forsyningssikkerhed og et døgnberedskab ved brud. Anlægsarbejde/renovering foregår efter en projektplan, det koordineres med Vej og Park og udføres af entreprenører eller af eget mandskab.

    Miljø

    På trods af et stigende indbyggertal på Frederiksberg er vandforbruget faldende. Det betyder, at vi skal importere lidt mindre vand fra HOFOR, hvilket er en fordel, da det importerede vand er dyrere bl.a. på grund af omkostninger til transport.

    Opmærksomhed

    Vi gør opmærksom på det vigtige i at spare på vandet - og i at passe på vores grundvand, fx ved at undgå pesticider. Det gør vi på hjemmesiden, via annoncering - og ved at afholde rundvisninger og temaaftener for skolebørn og voksne.

    Drivhusgasregnskab og miljødeklaration for produktion og distribution af vand

    CO2e-udledningen fra vand har ikke været udregnet før 2016. CO2e-udledningen faldt i 2017 for så at stige i 2018 og falde igen i 2020 og stige lidt igen i 2021 (Tabel 4). Dette skyldes, at CO2e-udledningen hovedsageligt følger CO2e-faktoren for el opgivet af Energinet 1)(Tabel 5), da der bliver brugt strøm til henholdsvis trykregulatorstationerne, råvandspumperne og på selve vandværket. Desuden indregnes CO2e fra elforbruget til drift af vandforsyningens WIFI-netværk.
     

    Selve udregningen er baseret på det samlede elforbrug inden for vandsektoren hos Frederiksberg Forsyning, der ganges med CO2e-emissionsfaktoren for el, idet 200 %-metoden er benyttet.

    Tabel 4: CO2e-regnskabet for vand

    [Ton CO₂e]

    2010

    2011

    2012

    2013

    2014

    2015

    2016

    2017

    2018

    2019

    2020

    2021

    2022

    Vand

    -

    -

    -

    -

    -

    -

    407

    365

    404

    280

    210

    230

    113

     

    Tabel 5: CO2e-faktorerne for el som oplyst af Energinet (tab i distributionsnet er indregnet).

    [g/kWh]

    2010

    2011

    2012

    2013

    2014

    2015

    2016

    2017

    2018

    2019

    2020

    2021

    2022

    CO2e

    509

    432

    358

    427

    345

    245

    301

    228

    247

    184

    151

    163

    79


    Figur 4: Elforbrug til vand i perioden 2017-2022


    De beregnede miljødeklarationer for vand ses i Figur 5. CO2e-emissionfaktoren for vand følger tendensen for CO2e-emissionfaktoren for elforbruget. Bortset fra nogle udsving er tendensen for CO2e-emissionfaktoren generelt faldende.


    I 2017 og 2018 var den på henholdsvis ca. 70 g CO2e/m3 vand og ca. 78 g CO2e/m3 vand. I 2019, 2020 og 2021 faldt den til henholdsvis ca. 55 g CO2e/m3 vand, ca. 43 g CO2e/m3 vand og ca. 47 g CO2e/m3 vand. Fra 2021 til 2022 faldt CO2e-emissionfaktoren for elforbruget kraftigt, og selv med et stigende elforbrug faldt CO2e-emissionfaktoren for vand til ca. 24 g CO2e/m3 vand.
     

    Dette er, hvad slutforbrugeren udleder af CO2e for hver m3 vand de bruger.
     

    Miljødeklarationen for vand er beregnet på baggrund af det samlede vandforbrugs CO2e-udledning divideret med mængden af solgt vand.

    Figur 5: Miljødeklarationerne for vand i perioden 2017-2022

     


  • Fjernvarme

    Frederiksberg Forsyning har som mål at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage både til realisering af kommunens strategi for bæredygtig udvikling og bidrage til CO2-handlingsplanen, der vil reducere CO2-udledningen på Frederiksberg.

    Hvor stammer varmen fra?

    Frederiksberg Kommune modtager fjernvarmen fra kraftvarmeværker og fra affaldsforbrændingsanlæg i hovedstadsområdet. Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR) transporterer varmen til Frederiksberg. Vi sørger for den sidste del af transporten til forbrugerne. Frederiksberg Kommune ejer CTR sammen med fire andre kommuner.
     

    I hård kulde, eller hvis der er problemer med produktionen på et kraftvarmeværk (spidsbelastningssituationer), bliver forsyningen suppleret af fx varmeværket på Stæhr Johansens Vej.
     

    I 2022 var 84 % af fjernvarmen i hovedstadsområdet baseret på fossilfrie brændsler som træpiller, halmpiller, geotermisk varme eller den ikke-fossile andel af affald.

    Sikkerhed

    I spidsbelastningssituationer (se herover), kan der blive fyret med gasolie på Frederiksberg Varmeværk på Stæhr Johansens Vej.
     

    Vi styrker forsyningssikkerheden ved løbende at vedligeholde nettet af rør (ledningsnettet) - fx årlige brøndeftersyn, termografering af nettet og ved renovering af gamle rør og muffer. Vi giver kunderne besked ved alle planlagte lukninger.

    Miljø

    Vi bidrager til mindre CO2e-udledning ved at hjælpe olie- og elvarmekunder over til den billige fjernvarme.

    Opmærksomhed

    Vi gør kundernes opmærksomme på deres forbrug, fx via regninger, hjemmeside, annoncer - og rundvisninger og temaaftener.

    Rangeringsmodel og grønne omstillingsplaner

    Fra 2023 er der indført to nye elementer, en rangeringsmodel og grønne omstillingsplaner, som har til formål at øge forbrugerens opmærksomhed på, hvor ”grøn” deres respektive fjernvarmeforsyning er og sikre mulighed for at søge viden om planer for ”grøn” omstilling af den lokale fjernvarme.
     

    Rangeringsmodel
    Ethvert fjernvarmeselskab skal fra januar 2023 rangeres efter Energistyrelsens rangeringsmodel.

    I rangeringen sammenlignes drivhusgasudledningen fra den lokale fjernvarme med drivhusgasudledningen fra individuelle alternative opvarmningsformer.
     

    Rangeringen foregår efter et trafiklys, hvor rangeringsmodellens grænseværdier baseres på udledningen fra individuelle gasfyr og individuelle varmepumper.


    I Figur 6 ses grænseværdierne for rangeringen i 2023 omregnet til kg CO2e/MWhvarme.

    Figur 6: Rangeringsmodel


    Den individuelle varmepumpe har den laveste drivhusgasemission, og fastsætter derfor den nedre grænseværdi (mellem grøn og gul), mens det individuelle gasfyr fastsætter den øvre grænseværdi (mellem gul og rød).


    Det skal dog bemærkes, at drivhusgasudledningen for el til at producere varme fra individuelle varmepumper er beregnet efter den generelle eldeklaration på 467 kg CO2e/MWhel i stedet for 164 kg CO2e/MWhel, som er drivhusgasudledningen for el opgjort efter miljødeklarationen.


    Drivhusgasudledningerne for varme leveret af Frederiksberg Forsyning er meget lave grundet den store andel af biomasse i fjernvarmeproduktionen (68 %) samt den organiske del af affaldet (16 %). Se Figur 7.
     

    Figur 7: Brændselssammensætning for energioutput fjernvarme


    I 2022 var emissionsfaktoren for fjernvarme leveret til kunderne fra Frederiksberg Forsyning på Frederiksberg 41,5 kg CO2e/MWh.


    Det giver Frederiksberg Forsyning et grønt trafiklys ved opgørelsen for fjernvarme i 2022.


    Resultatet af rangeringen skal sammen med en række andre oplysninger indgå i den såkaldte fjernvarmedeklaration.

    Download fjernvarmedeklarationen for 2022 for levering af fjernvarme fra Frederiksberg Forsyning kan downloades.
     

    Grønne omstillingsplaner

    Som noget helt nyt, hører der et bilag til fjernvarmedeklarationen, hvor fjernvarmeselskaber skal oplyse, hvilken plan de har for grøn omstilling.
     

    Frederiksberg Forsyning køber stort set alt sin varme fra CTR, og har derfor kun beskeden indflydelse på, hvordan varmen produceres. De grønne omstillingsplaner er derfor udarbejdet af CTR.
     

    Drivhusgasregnskab og miljødeklaration for distribution af fjernvarme
    Siden 2010 har CO2e-udledningen fra salg af fjernvarme været faldende (Tabel 6). Dette skyldes hovedsageligt en kontinuerlig faldende CO2e-emissionsfaktor, der undtagelsesvis er steget fra 2014 til 2015, fra 2017 til 2018 og fra 2021 til 2022 (Tabel 7). I 2022 er emissionsfaktoren steget med ca. 13 % til 41,5 g CO2e/kWh (Tabel 7).
     

    Derudover har Frederiksberg Forsyning også et faldende køb af fjernvarme fra CTR, foruden et lille stabilt varmekøb fra Søndermark Krematorium (Figur 8). I 2022.
     

    Afgørende for den faldende CO2e-emissionsfaktor er den stigende andel af biomasse i fjernvarmeforsyningen, der regnes som CO2e-neutral.

    Tabel 6: CO2e-regnskabet for fjernvarme

    [Ton CO₂e]

    2010

    2011

    2012

    2013

    2014

    2015

    2016

    2017

    2018

    2019

    2020

    2021

    2022

    Fjernvarme

    94.682

    75.124

    77.376

    72.742

    59.434

    63.320

    62.389

    53.077

    53.849

    43.080

    32.603

    28.782

    28.895

    Varmekøb

     

    -

    -

    -

    -

    -

    -

    53.064

    53.834

    43.074

    32.594

    28.772

    28.890

    Elforbrug

     

    -

    -

    -

    -

    -

    -

    13

    16

    6

    8

    10

    5

     

    Tabel 7: CO2-faktorerne for fjernvarme som oplyst af CTR

    [g/kWh]

    2010

    2011

    2012

    2013

    2014

    2015

    2016

    2017

    2018

    2019

    2020

    2021

    2022

    CO2e (forbruger)

    112,8

    102,8

    101,8

    97,2

    89,6

    93,5

    87,6

    72,9

    75,5

    62,3

    50,2

    36,8

    41,5

     

    Figur 8: Køb og salg af fjernvarme i perioden 2017-2022

    Beregningen af den samlede CO2e-udledning for fjernvarmen er lavet på baggrund af CTR’s miljødeklaration for en slutforbruger af fjernvarme på Frederiksberg 1) ganget med Frederiksberg Forsynings køb af fjernvarme. Herudover tillægges CO2e-udledningen relateret til elforbruget til drift af WIFI-netværket, der bruges til styring, overvågning og fjernaflæsning af varmemålere.
     

    Emissionsfaktoren, som er den udledte drivhusgasmængde slutforbrugeren forårsager ved at forbruge én kWh varme, har på nær en svag stigning fra 2017 til 2018 været jævnt faldende fra 72,9 g CO2e/MWh i 2017 til 36,8 g CO2e/MWh i 2021. I 2022 er emissionsfaktoren steget med ca. 13 % til 41,5 g CO2e/kWh (Figur 9).
     

    Det skyldes især, at det er prioriteret at bruge mere olie (stigning fra en andel på 1,2 % til 3,8 %) end gasspidslast (fald fra en andel på 6,6 % til 3,4 %) pga. situationen på gasmarkedet. Derudover har der været en højere andel plastindhold i affald til forbrænding pga. import.

    Figur 9: Miljødeklarationerne for fjernvarme i perioden 2017-2022

     


  • Kloak

    Frederiksberg Forsyning har som mål at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage både til realisering af kommunens strategi for bæredygtig udvikling og bidrage til CO2-handlingsplanen, der vil reducere CO2-udledningen på Frederiksberg.

    Hvor løber spildevandet hen?

    Spildevandet bliver ledt væk fra Frederiksberg Kommune ved gravitation, dvs. det løber af sig selv mod renseanlæggene Lynetten og Damhusåen. Der udledes ca. 5 mio. m³ spildevand fra Frederiksberg om året. Regnvand er ikke regnet med.
    Der findes to overløbsbassiner på Frederiksberg på hhv. Dirch Passers Alle og ved Sylows Alle. Den førstnævnte har pumper for udpumpning af overløbsvand.

    Forebyggelse

    Monsterregn og andre vejrfænomener er spået til at ville belaste kloaksystemet fremover. Vi forsøger at forbygge med fx LAR-løsninger, hvor rent vand nedsiver på matriklen (når dette kan ske gennem velegnet og uforurenet jord) i stedet for i kloakken.
    På anlægsområdet forebygger vi med fx renovering af stikledninger, optimering af hovedkloaksystemet samt oprensning af store hovedkloakker.

    Miljø

    Mængden af spildevand skal reduceres over tid, og dette kan bl.a. ske ved at udskifte toiletter med nye, som anvender mindre vand pr. skyl eller som genbruger regnvand m.m.

    Drivhusgasregnskab og miljødeklaration for spildevand

    Spildevand blev inkluderet i miljøregnskabet i 2016 (Tabel 8). Spildevand er klart den mindste CO2e-udledende kerneydelse, idet den står for cirka 1 ton CO2e om året. Denne udledning kommer fra elforbruget på skyllebassiner/overløbsbassiner, som afhænger af mængden af regnvand, der falder. CO2e-udledningen faldt i 2017 og 2018, hvilket skyldes en lavere mængde regn end normalt, og stigningen i 2020 og 2021 skyldes delvist mere regn 1) samt etablering af flere klimatilpasningsanlæg på Frederiksberg.
     

    Da der bruges el på skyllebassinerne/overløbsbassinerne, bliver mængden af CO2e udregnet ved at gange mængden af forbrugt el med CO2e-faktoren for el, der er angivet af Energinet, hvor 200 %-metoden benyttes 2) (Tabel 9).

     

    Tabel 8: CO2e-regnskabet for spildevand

    [Ton CO₂]

    2010

    2011

    2012

    2013

    2014

    2015

    2016

    2017

    2018

    2019

    2020

    2021

    2022

    Spildevand

    -

    -

    -

    -

    -

    -

    1,3

    0,7

    0,5

    1,1

    1,4

    1,5

    1,1

    Tabel 9: CO2e-emissionsfaktorerne for el som oplyst af Energinet (tab i distributionsnet er indregnet).

    [g/kWh]

    2010

    2011

    2012

    2013

    2014

    2015

    2016

    2017

    2018

    2019

    2020

    2021

    2022

    CO2e

    509

    432

    358

    427

    345

    245

    301

    228

    247

    184

    151

    163

    79

     

    Fra 2018 og frem til 2021 er de udregnede miljødeklarationer for spildevand (Figur 10) stigende fra 0,09 g CO2e/m3 spildevand i 2017 til 0,32 g CO2e/m3 spildevand i 2021. I 2022 faldt dette til 0,23 g CO2e/m3 spildevand. Dette er miljøpåvirkningen for hver m3 spildevand, som pumpe-stationerne pumper.
     

    Udregningen for miljødeklarationerne er lavet på baggrund af den samlede mængde CO2e udledt i forbindelse med pumpning af spildevand, divideret med den samlede mængde spildevand.

    Figur 10: Miljødeklarationerne for spildevand i perioden 2017-2022

     


  • Fjernkøling

    Frederiksberg Forsyning har som mål at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage både til realisering af kommunens strategi for bæredygtig udvikling og bidrage til CO2-handlingsplanen, der vil reducere CO2-udledningen på Frederiksberg.

    Hvad er fjernkøling?

    Vi leverer fjernkøling til erhvervskunder og større bygninger bl.a. på Frederiksberg (Frederiksberg Centeret) og i Københavns Kommune (Carlsberg Byen). Fjernkøling er et miljøvenligt alternativ til små individuelle køleanlæg. Se mere om fjernkøling

    Forsyningssikkerhed

    Vi har en høj forsyningssikkerhed og et døgnberedskab ved brud. Arbejdet koordineres med Vej og Park og udføres af entreprenører eller af eget mandskab.

    Miljø

    Fjernkøling kan være en grønnere, simplere og oftest billigere løsning end et lokalt køleanlæg. Desuden får kunderne frigjort den plads, som et lokalt køleanlæg optager.

    Klimaforandringer, krav til lavenergibyggeri og bygninger med store vinduespartier skaber et stigende behov for fjernkøling.

    Opmærksomhed

    Vi fortæller om fjernkøling fx på hjemmesiden, via annoncering - og ved at afholde rundvisninger og temaaftener for skolebørn og voksne.

    Drivhusgasregnskab og miljødeklaration for produktion og distribution af fjernkøling

    CO2e-udledningen for fjernkøling er skiftevis faldet og steget (Tabel 10). CO2e-udledningen ifm. fjernkøling hænger i høj grad sammen med CO2e-faktoren for el, som bruges til produktionen af fjernkøling. CO2e-faktoren for el er løbende faldet, bortset fra i 2018 og 2021, hvor den steg. (Tabel 11). CO2e-faktoren for el er oplyst af Energinet 1), idet 200 %-metoden er benyttet.
     

    CO2e-udledningen for fjernkøling er udregnet ved at gange den mængde strøm, der har været brugt til fjernkølingsproduktionen, med CO2e-faktoren for el.
     

    Tabel 10: CO2e-regnskabet for fjernkøling

    [Ton CO₂]

    2010

    2011

    2012

    2013

    2014

    2015

    2016

    2017

    2018

    2019

    2020

    2021

    2022

    Fjernkøling

    -

    -

    -

    -

    -

    -

    259

    119

    222

    200

    159

    222

    120

     

    Tabel 11: CO2e-emissionsfaktorerne for el som oplyst af Energinet (tab i distributionsnet er indregnet).

    [g/kWh]

    2010

    2011

    2012

    2013

    2014

    2015

    2016

    2017

    2018

    2019

    2020

    2021

    2022

    CO2e

    509

    432

    358

    427

    345

    245

    301

    228

    247

    184

    151

    163

    79

     

    Figur 11: Elforbrug og salg af fjernkøling i perioden 2017-2022
     

    Miljødeklarationerne for fjernkøling (Figur 12) lå på 46,6 g CO2e/kWh fjernkøling i 2017 og 39,2 g CO2e/kWh fjernkøling i 2021. I 2022 faldt den til 19,4 g CO2e/kWh fjernkøling. Dette er miljøpåvirkningen, som slutforbrugeren afstedkommer ved køb af én MWh fjernkøling.
     

    Miljødeklarationerne er udregnet ved at tage den samlede CO2e-udledning for fjernkøling og dividere det med den mængde fjernkøling, som Frederiksberg Forsyning har solgt.

    Figur 12: Miljødeklarationerne for fjernkøling i perioden 2017-2022

     


  • Internt forbrug og vedvarende energi-produktion

    Internt forbrug

    Frederiksberg Forsyning er et moderne og ansvarligt forsyningsselskab, der går forrest for at sikre livskvalitet og bæredygtighed i kundernes dagligdag og lokalsamfundet på Frederiksberg – nu og i fremtiden.
     

    Vores mål er at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage til realisering af kommunens CO2-handlingsplan, som vil reducere CO2-udledningen på Frederiksberg. 
     

    Drivhusgasregnskab for internt forbrug

    CO2e-udledningen relateret til det interne forbrug ses i Tabel 12 og i Figur 13. Udledningen af drivhusgasser som følge af de samlede interne aktiviteter i Frederiksberg Forsyning har været stigende indtil 2016, hvorefter udledningen har været stødt faldende indtil 2020, hvorefter der ses en svag stigning i 2021 efterfulgt af et væsentligt fald i 2022.


    Stigningen frem mod 2016 skyldes bl.a. et større forbrug af benzin og diesel i selskabets køretøjer. Dette forbrug er efter 2016 faldet, da flere køretøjer er blevet eldrevne. I 2017 sås en væsentlig reduktion af CO2e-udledningen, hvilket tilskrives at en del af kørslen i dieselbiler blev erstattet af kørsel i elbiler. I 2021 steg CO2e-udledningen for kørsel (og den samlede udledning) lidt sammenlignet med 2020, hvilket kan tilskrives tilbagevenden til et højere niveau af kørsel efter COVID i 2020.


    Den kraftige stigning af udledninger i 2018 skyldes et på papiret stigende varme- og elforbrug. Fra 2022 er der fremskaffet et bedre datagrundlag for perioden 2018-2021, hvilket har ført til, at el- og varmeforbruget for denne periode er blevet kraftigt opjusteret i forhold til tidligere års opgørelser. Stigningen er formentlig snarere et udtryk for bedre datagrundlag, end det er et udtryk for en egentlig stigning i forbruget, idet el- og varmeforbruget for 2017 og tidligere måske har været undervurderet. Dette er dog ikke blevet verificeret indenfor rammerne af nærværende regnskab.


    I 2022 faldt CO2e-udledningen med 28 % fra 198 ton CO2e til 142 ton CO2e, hvilket primært skyldes en lavere emissionsfaktor for el, men også et lavere benzin- og dieselforbrug.


    Forbruget af varme og el for perioden 2017-2022 er illustreret Figur 14. Årsagen til det store hop fra 2017 til 2018 og frem er forklaret i foregående afsnit.  

    Tabel 12: Frederiksberg Forsynings interne drivhusgasregnskab

    [Ton CO₂e]

    2010

    2011

    2012

    2013

    2014

    2015

    2016

    2017

    2018

    2019

    2020

    2021

    2022

    Varmeforbrug

    32

    21

    29

    30

    23

    26

    24

    21

    73

    55

    40

    35

    31

    Elforbrug

    66

    53

    48

    70

    56

    39

    49

    36

    117

    82

    66

    73

    37

    Gasforbrug

    -

    -

    -

    -

    -

    -

    -

    -

    -

    -

    -

    -

     

    Vandforbrug

    0,1

    0,1

    0,1

    0,1

    0,1

    0,1

    0,1

    0,1

    0,1

    0,0

    0,0

    0,0

    0,0

    Spildevand

    -

    -

    -

    -

    -

    -

    0,0

    0,0

    0,0

    0,0

    0,0

    0,0

    0,0

    Benzinforbrug

    22

    34

    27

    25

    35

    43

    39

    37

    25

    16

    8

    10

    6

    Dieselforbrug

    60

    59

    51

    60

    143

    173

    176

    124

    95

    82

    68

    71

    61

    Aspenforbrug

    -

    -

    -

    -

    -

    -

    -

    5

    5

    7

    3

    1

    2

    Elbiler forbrug

    -

    -

    -

    -

    -

    -

    -

    11

    12

    9

    6

    9

    4

    Total

    178

    167

    154

    187

    260

    281

    286

    233

    327

    251

    190

    198

    142

     

    Figur 13: Frederiksberg Forsynings interne drivhusgasregnskab

     

    Figur 14: Varme- og elforbrug internt i Frederiksberg Forsyning i perioden 2017-2022


    CO2e-emissionsfaktorerne for benzin og diesel er konstant, så CO2e-udledningen for disse poster afhænger udelukkende af forbruget, som er faldet støt siden 2016. Forbrug af aspen er i 2017 også kommet med i regnskabet, og det samme er elforbruget til koncernens elbiler. Der ses en faldende tendens for disse to poster. Til sidst er der også en minimal udledning fra vandforbruget og spildevandet. Frederiksberg Forsyning bruger ud over almindeligt drikkevand også indsamlet regnvand.
     

    Der er brugt forskellige metoder til at udregne CO2e-udledninger for de forskellige poster i det interne drivhusgasregnskab. For de poster, hvor der er blevet udregnet miljødeklarationer, har disse været benyttet, som var Frederiksberg Forsyning enhver anden virksomhed. Dette gælder for varmeforbrug, vandforbrug og spildevandsforbrug. De repræsentative deklarationer er derfor blevet ganget med det samlede forbrug. For vandforbruget er det brugte regnvand trukket fra.
     

    Til forbruget af henholdsvis el-, benzin-, diesel- og aspen er der brugt følgende CO2-faktorer: Faktoren for el, der er brugt for både forsyningernes elforbrug og elbilernes elforbrug, kommer fra Energinet 1), hvor 200 %-metoden er brugt. For benzin og diesel er der en fast CO2-faktor opgjort af miljøstyrelsen 2). Da der ikke findes en miljøfaktor for aspen, er den samme CO2-faktor som for benzin benyttet.

     

    Vedvarende energiproduktion

    Frederiksberg Forsyning ejer 6 vindmøller i hhv. St. Røttinge og Rødby Fjord, samt solceller på Stæhr Johansens vej 38-40. Denne strøm bliver brugt internt i koncernen, af Frederiksberg Kommune samt solgt til elnettet. Mængden af fortrængt CO2e (Tabel 13) ved den vedvarende energiproduktion afhænger derfor dels af antal solskinstimer og dels af, hvor meget det blæser, men også af Energinets oplyste CO2e-emissionsfaktor for el.
     

    Da CO2e-emissionsfaktoren for elproduktion er faldende, vil den fortrængte mængde CO2e fra forsyningens egen vedvarende elproduktion også falde.

    Drivhusgasregnskab for vedvarende energiproduktion

    Som ved Frederiksberg Forsynings elforbrug, bliver den fortrængte CO2e-udledning udregnet ved at gange den samlede energiproduktion med CO2e-emissionsfaktoren for el opgivet af Energinet, idet 200 %-metoden benyttes.
     

    Tabel 13: Fortrængt CO2e pga. Frederiksberg Forsynings vedvarende elproduktion fra vindmøller og solceller

    [Ton CO₂e]

    2017

    2018

    2019

    2020

    2021

    2022

    Vindmøller

    16.675

    15.338

    12.053

    9.606

    8.436

    4.624

    Elproduktion til Frederiksberg Forsynings forbrug

    684

    742

    552

    452

    586

    319

    Elproduktion til Frederiksberg Kommunes forbrug

    3.649

    3.959

    2.760

    2.260

    2.321

    1.115

    Elproduktion solgt til andre

    12.341

    10.637

    8.741

    6.894

    5.529

    3.208

    Elforbrug til styring m.v. af vindmøller

     

     

     

     

     

    -18

    Solceller

    81

    135

    111

    24

    26

    9

    Elproduktion til Frederiksberg Forsynings forbrug

    69

    118

    101

    14

    9

    6

    Elproduktion solgt til andre

    12

    17

    11

    9

    17

    2

    Total

    16.756

    15.473

    12.164

    9.629

    8.462

    4.632

     

     


Find os her

facebook twitter inster