search
arrow_drop_down_circle

Regnvandstoiletter

Normalt bruger vi drikkevand til at skylle ud i toilettet med. Over en fjerdedel af vandforbruget i en husstand går til toiletskyl - se mere.

Men du kan faktisk genbruge vand fra bad og håndvask ("gråt spildevand") til toiletskyl. Selve rensningen er nem, men det er besværligt at installere.

Det er lidt nemmere at bruge regnvand fra taget. Du sparer på vandregningen - og aflaster kloakken.

Hvis du leder mindst 50% af regnvandet på egen grund uden om kloakken, tilbagebetaler vi en del af kloaktilslutningsbidraget, som en grundejer typisk har betalt. Her kan du både bruge regnvandet til toiletskyl - eller lade det sive ned på grunden - se mere

Skal du renovere kan du i et enfamiliehus ændre installationerne uden tilladelse. Men ved nybyggeri eller etageejendomme skal du have byggetilladelse - se mere hos kommunen

Fordele

  • Du sparer på det dyre drikkevand - fra grundvandet
  • Det kalkfri regnvand er godt for toiletkumme og vaskemaskine, dvs. du forlænger maskinens levetid og sparer på vaskemiddel og kalkfjerner
  • Du skåner kloaksystemet ved skybrud

Ulemper

  • Især regnvandstanken kræver plads
  • Det koster en del at lægge ekstra rør i boligen

Hvad gør vi?

Vi går forrest med miljø-initiativer. Vi har renoveret otte toiletter hos os, så de skyller med gratis regnvand i stedet for drikkevand. Med over 100 medarbejdere og masser af gæster, sparer vi både penge og drikkevand.

Vi opsamler regnvandet fra 600 m2 tag på vores bygninger, og leder vandet til en 6 m3 stor tank i kælderen. Anlægget sparer os for ca. 80 m3 vand om året til toiletskyl, dvs. ca. 10% af vores samlede vandforbrug. Regnvandsanlægget bliver også brugt i undervisningen af skoleelever

Find os her

facebook twitter inster

Hvad synes du om denne side?