search
arrow_drop_down_circle

Drik køligt vand - og undgå bakterier

Hvis lunkent vand mellem 20 og 50ºC står stille i rørene i lange perioder, kán der komme bakterier.

Må man drikke det varme vand fra hanen?

Der er en lille risiko for at blive syg - den er ikke stor, men den er der.
Det kolde vand kommer direkte fra vandværket. Men det varme vand har først været en tur i varmtvandsbeholderen (i kælderen) - og fra tid til anden kan der være bakterier i beholderen.

Må man bruge varmt vand i elkedlen?

Evt. bakterier i det varme vand bliver ikke altid udslettet af at blive kogt i få sekunder i en elkedel. Jo længere tid, man koger vandet, jo mindre er risikoen, men med koldt vand er du bedst sikret mod sygdom.

Hvor koldt skal vandet være?

Det kolde vand fra hanen bør helst være under 12ºC - og højest 20ºC. Du kan bruge et stegetermometer til at måle temperaturen med. 
Det varme vand fra hanen bør være mindst 50ºC. Dette sker efter 10-20 sekunder.

Nogle bakterier hedder legionellabakterier - de kan give alvorlig lungebetændelse, der kan være farlig, hvis du er ældre eller har et svækket immunforsvar.

Det kan du selv gøre

  • Undgå meget lange rørstrækninger, så det ikke tager lang tid, før vandet er udskiftet.
  • Hvis du fx har været på ferie, eller hvis installationerne har været repareret: Lad vandet løbe et par minutter.
  • Hvis der løber rør med koldt vand tæt op ad rør med varmt vand, så bliver det kolde rør varmet op af det varme rør, og så er der risiko for bakterier. Løsning: Isoler begge rør grundigt. Så undgår du også kondens på de kolde rør. Du kan også øge afstanden mellem rørene.
  • Brug koldt vand under 12 grader til elkedlen - hvis du vil være helt sikker.
  • Indstil varmeanlæggget: Temperaturen i varmtvandsbeholderen bør være max 57ºC. Og det vand, der løber tilbage til varmtvandsbeholderen (cirkulationsreturvandet), bør være 45-50°C. Så sparer du også penge!

Tegning: Temperaturkurve for legionellabakterier (klik for større billede)
Anbefalet temperatur - grafik

Sådan minimerer du problemer med Legionella
- Miljøstyrelsens pjece (pdf)

Få en sms, hvis vandet er forurenet
www.frb-forsyning.dk/sms

Find os her

facebook twitter inster

Hvad synes du om denne side?