Skip til indhold
arrow_drop_down_circle

Nyheder



Vores V2G elbiler er udvalgt til Klima100

Det var intet mindre end en unik verdensbegivenhed, da Frederiksberg Forsyning i 2016 besluttede at indføre V2G el-biler i driften. V2G står for Vehicle to Grid (bil-til-elnet) og er en teknologi, der hjælper med at stabilisere elnettet ved spidsbelastninger.

Siden da har hver elbil indgået som mobile energikilder, der henholdsvis aftager og afgiver el til el-nettet efter behov. Ved at balancere elnettet kan man udnytte en højere grad af vedvarende energi - og dermed begrænse CO2-udledningen.

Realdania og Sustainia har udgivet publikationen Klima100, der samler 100 af de bedste kommunale klimaløsninger i landet - og vores elbiler er med.

Klima100 viser, hvor meget kommunerne kan løfte i Danmarks grønne omstilling, og hvor stort potentialet er til at skabe lokal vækst og trivsel gennem klimatiltag - du kan downloade på realdania.dk/klima100.
Publikationen er finansieret af Realdania og lavet af Sustainia. 

Frederiksberg Forsynings V2G elbiler.
Virksomheden Nuvve har udviklet teknologien, Enel har leveret ladestanderne og Nissan har leveret elbilerne.

   

Publiceret: 23-05-2018