search
arrow_drop_down_circle

Mail-alarm: Forklaring på korrigeret varmeforbrug - og graddage

Mailalarmer virker ikke før sommeren 2020 - vi beklager meget...


Spørgsmål og svar


Jeg vil gerne have en mail, hvis mit varmeforbrug eller afkøling afviger
Du logger på www.frb-forsyning.dk/login og klikker på fanen "Få en e-mail...". Sæt fx alarmen til 20%, så du ikke får for mange mails. Jo lavere procent, jo flere mails.

Jeg har fået en mail-alarm fra jer, om at forbruget er steget 50%?
Der sker typisk det uheldige, at 2-3 ting falder på samme tid: Et meget lille forbrug + en meget kold eller varm måned + en lille ændring i adfærd.

Eksempel: Du har reelt brugt meget lidt - 0,8 MWh -, men fordi september i år var meget varm ift. normalt, så forventer systemet, at du brugte langt mindre end de 0,8 MWh.

Men du har svært ved at bruge mindre - de fleste har et minimumsforbrug til brusere og vandhaner.
Når det reelle forbrug er så lille, så bliver den graddage-korrigerede afvigelse i % hurtigt meget stor.

Forbruget i sommermånederne er så lille, at afvigelsen let kan være 75%.
For ikke at skabe unødvendig bekymring får du derfor ikke en mail 1/7, 1/8 og 1/9.
Af og til har også maj og september så lille et forbrug. 

En lille ændring i adfærd kan fx være:

  • at du har haft gæster i en uge, der går i bad hver dag
  • at du har haft overnattende gæster i kælderen og glemt at skrue ned for radiatoren i kælderen bagefter
  • at du har haft skruet en anelse mere op for radiatoren
  • at du har været på ferie en uge eller to.

Hvis du logger på Selvbetjening på www.frb-forsyning.dk/login med dit kundenr. og adgangskode fra mailen, kan du også se at det reelle forbrug i september måned typisk er meget lille, fx:

Den korrigerede visning: Forbruget i september i år (grøn bjælke) er steget voldsomt, men... 

Det reelle forbrug: Er faldet lidt pga. den meget varme september, og er stadig meget lille.


 

Hvorfor sender I ikke en mail med det reelle forbrug i stedet?
Så får du selvfølgelig en hjælp, men ændringen i % kan skyldes, at samme måned sidste år var meget varmere eller koldere.

I stedet er alarmerne altså korrigerede for kolde/varme vintre.
Det er den mest præcise målestok.

Forklar lige graddage og korrigeret en gang til?
Et eksempel:

  1. Der har været en meget kold vinter og varmeregningen er høj.
  2. Bagefter får du isoleret loftet - eller du slukker gulvvarmen på badeværelset.
  3. Den næste vinter er meget varm, og det reelle forbrug er meget lavere.

Men du ved ikke, om det skyldes din ændring eller den varme vinter.

Det korrigerede forbrug er mest præcist, hvis du vil sammenligne forbruget - og se, om du reelt har sparet varme.

  • Hvis dit korrigerede forbrug er faldet i år, så har isoleringen rent faktisk virket.
  • Hvis det er steget, så har du ændret adfærd. Fx har du haft en ekstra høj temperatur, eller du været mere hjemme, eller der er kommet flere beboere i boligen.

Det er let at lægge et budget for udgiften til varme: Det nyeste korrigerede år er dit forventede forbrug næste år.
Værktøjet tager altså hensyn til udsving i udetemperaturen.
Man siger, at forbruget er blevet graddagekorrigeret.
Læs evt. mere her på Energiwiki

Hvad synes du om denne side?