search
arrow_drop_down_circle

Du har konstateret en skade - hvad nu?

Anmeld skaden til dit eget forsikringsselskab

Det første, du skal gøre, er at kontakte dit eget forsikringsselskab. Hvis du har tegnet en forsikring, der dækker skaden, vil selskabet behandle din anmeldelse og opgøre skaden.

I det omfang, vi har et reelt ansvar, kan dit eget forsikringsselskab bagefter rette kravet mod vores forsikringsselskab Gjensidige Forsikring, policenummer 4869747.

Hvis vi kender til skaden, anmelder vi også skaden til Gjensidige.

Hvis dit forsikringsselskab ikke dækker skaden - og du vil anke

Hvis dit eget forsikringsselskab afviser skaden, kan du bede om at få en skriftlig afvisning og sende den til vores forsikringsmægler Willis I/S, Brendstrupgårdsvej 13, 8200 Århus N.
Sammen med afvisningen skal dit brev indeholde:

  1. Navn og adresse
  2. Oplysninger om dit forsikringsselskab: Navn og policenummer
  3. Oplysninger om skaden: Hvornår, hvor den indtraf, og hvad der skete
  4. Oplysninger om de beskadigede genstande: Art, alder, købspris, nypris i dag, samt relevante bilag.

Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til Willis I/S på tlf. 88 13 94 00.

Vi gør opmærksom på, at vi med denne vejledning ikke har taget stilling til ansvarsgrundlag, så vi har ikke påtaget os nogen form for erstatningspligt. Det er kun et udtryk for, at sagen er overdraget til afgørelse hos forsikringsselskabet.

Hvis en af vores entreprenører laver en skade 

Hvis du konstaterer en skade ifm. et arbejde, som er udført af en entreprenør, der arbejder for Frederiksberg Forsyning: 
Kontakt dit eget forsikringsselskab og oplys, hvad der er sket, og hvem der har udført arbejdet.

Har du spørgsmål?
Kontakt kundeservice

Find os her

facebook twitter inster

Hvad synes du om denne side?