search
arrow_drop_down_circle

Gammeldags gåsesteg med svesker, blommer og æbler

Ingredienser (8 pers.)

1 gås på ca. 5 kg
500 g udstenede svesker eller 750 g udstenede katrineblommer
1 kg syrlige æbler, fx Belle de Boskoop
1 liter gåse- eller hønsefond
salt og peber

Sådan gør du

Befri gåsen for overflødigt fedt ved gumpen. Gnid gåsen indeni med salt og peber og fyld den godt op med svesker eller katrineblommer - samt Belle de Boskoop æbler, som er befriet for kernehus og skåret i både.

Gåsen lukkes ved hals og gump med kødnåle, eller sys sammen med bomuldstråd. Med en gaffel prikkes skindet, så det underliggende fedt kan smelte af under stegningen.

Sæt gåsen på risten over bradepanden i en god varm ovn og brun den ved 250 grader. Derefter skrues ned og den steges ved 160 grader, med brystet nedad i 1 time. Dernæst i ca. 3½ time (ca. 45 min. pr. kilo gås) med brystet op. Sørg for, at der står lidt vand i bradepanden hele tiden.

Væsken og det afsmeltede fedt i bradepanden hældes forsigtigt over i en gryde. Det køler lidt og skummes for fedt.
Hønsefonden tilsættes og det koger ind til smagen er god og kraftig. Smag evt. til med salt og peber.

Hvad synes du om denne side?