Skip til indhold
search
arrow_drop_down_circle

Klimafestival om intelligent vandhåndtering

Klimaforandringer kan håndteres smart, så fx skybrud ikke bliver en gene for området, der bliver ramt, men en ressource af godt vand, der kan bruges til vanding i tørkeperioder, nedsivning til nyt grundvand/drikkevand m.m. For at vi kan udnytte regnvandet, skal vi kunne styre det, så det ikke bare havner i kloakken - styring af vandet, eller intelligent vandhåndtering, er omdrejningspunktet for denne mini-klimafestival den 27. juni på Frederiksberg.

Klimafestivalen består af 4 guidede 2 timers ture gennem ZOO og med besøg i Cisternerne. 

Tur 1 fra kl. 10-12, tur 2 fra kl. 11-13, tur 3 fra kl. 12-14 og tur 4 fra kl. 13-15. Alle ture er fuldt bookede. 

Alle turene begynder ved hovedindgangen til Københavns ZOO, hvor I mødes med jeres klimaguide. I skal fremvise gyldigt coronapas ved indgang til ZOO. Efter en lille time i ZOO med fokus på klimatilpasningstiltag gås den korte tur til Cisternerne i Søndermarken. Her lytter I til et kort foredrag fra klimabevægelsen, nyder en kop kaffe/te og får lidt mere viden om intelligent vandhåndtering, inden I til tidst skal på en 45 min. bådtur i de underjordiske Cisterner og opleve den fantastiske udstilling Event Horizon af den argentinskfødte kunstner Tomas Saraceno. Turene er ikke velegnede for små børn og gangbesværede. Bådturen foregår i 4 personers både, hvor man selv skal padle og husk mundbind og måske en trøje, da der kan være køligt.

Konkurrence

Deltag ved at besvare spørgsmålene nedenfor. Der er 3x4 ZOO-billetter på højkant. Vi trækker lod blandt de rigtige besvarelser.  Du kan kun deltage én gang og vinderen får direkte besked. Navnet offentliggøres her på siden. Få hjælp til svarene i Klimawalk i ZOO videoen.













Hvad synes du om denne side?