search
arrow_drop_down_circle

     Optimer dit anlæg (fold ud)

  • Varmeanlæggetkeyboard_arrow_down

    Varmeanlæg: Følg skiltene

    Som en del af det gratis varmeeftersyn blev der i 2009-13 hængt 6 skilte op på elementerne på dit varmeanlæg:

    - Påfyldningshane
    - Cirkulationspumpe til centralvarmen
    - Reguleringsventil til varmtvandsbeholder
    - Reguleringsventil til varmeveksler
    - Sommerventil til varmeveksler
    - Manometer til radiatorkreds
     

    Du fik også 5 hotte råd

    1. Vand på
    Fyld vand på anlægget årligt via en slange fra vandhane til påfyldningshanen. Det kan være svært at vurdere, hvor meget vand, der skal på / hvor højt trykket skal være (trykket aflæses på manometeret til radiatorkredsen. I en villa er tommelfingerreglen et tryk på 2 bar, mens det i etageejendomme er nødvendigt, at en fagperson har markeret minimum og maksimumtryk på manomeret.

    2. Indstille cirkulationspumpe
    Hvis du har en trinreguleret pumpe på dit anlæg (dvs. med tallene 1-3), så sæt den på trin 1 og hæv evt. til trin 2, hvis det bliver koldt.

    3. Det varme vand i hanen: Temperatur
    Indstil det varme vand en gang for alle og kontroller så årligt. Du skruer op eller ned for reguleringsventilen til varmtvandsbeholderen. Det varme vand skal være 50-55 grader, når det kommer ud af hanen.

    4. Den rigtige temperatur i boligen
    Skru op og ned for fremløbstemperaturen til radiatorerne. Hvis du vil øge temperaturen 1 grad i dine rum, skal du hæve fremløbstemperaturen 6 grader - bemærk at din varmeregning samtidig stiger 6 %. Hold derfor altid den lavest mulig fremløbstemperatur til radiatorer. Du regulerer på reguleringsventilen til varmeveksleren.

    5. Spar på varmen om sommeren
    hvis du ikke vil fyre om sommeren, så skal du lukke for sommerventilen til veksleren. Drej hanen 90 grader med uret.

  • Beholderenkeyboard_arrow_down

    Optimer varmtvandsbeholderen

    Vi anbefaler, at du hver måned udslammer varmtvandsbeholderen for at undgå dyre reparationer.

    Urenheder som kalk, rust, bakterier m.m.
    samler sig løbende
            
    Der dannes bundfald
            
    Beholderen nedbrydes langsomt
    (dyre reparationer)

    Hvis varmtvandsbeholderen er tilkalket, så skal varmen sendes gennem kalk-laget. Det betyder, at varmeforbruget kan stige med 10 %, 20 % eller 50 %. Det kan også betyde, at temperaturen på vandet retur til os bliver for høj (dårlig afkøling = ekstra afgift).

    Sådan gør du

    Det er vigtigt at tappe slammet af varmtvandsbeholderen hver måned. Gør det selv, kontakt en vvs'er eller få os til at gøre det - se priser

  • Fra anlæg til radiatorkeyboard_arrow_down

    Fra anlæg til radiator

    - spar penge, CO2 og få et bedre indeklima

    Er der nok ventiler og følere?

    På hver radiator skal der være en termostatventil og en termostat. En evt. ekstern termostatføler sættes lidt væk fra radiatoren og lidt over gulvhøjde. Termostat og føler må ikke være dækket til.

    Har du den rigtige vandmængde mellem anlæg og radiatorer?

    Der skal være en god vandfordeling i anlægget, dvs. den rigtige mængde vand til hver radiator. Derfor skal der være strengreguleringsventiler på fordelingsrørene. 

    Har du varmt vand i bruseren og i alle vandhaner?

    Der skal være en god cirkulation. Derfor skal der helst være mængdestyrende (istedet for de temperaturstyrende) reguleringsventiler på de lodrette fordelingsrør - så du både får en konstant temperatur og minimerer risikoen for legionella.

    Er der isoleret?

    Udover at optimere varmeanlægget kan du spare mange penge ved at isolere bygningen bedre - fx lofter, gulve, ydervægge og vinduesbrøstninger (væggen bag radiatorer under vinduer) - og evt. udskifte vinduer. Og efterisolere varmerør på uisolerede lofter.
    Om at isolere
    Energivinduer.dk
    Bolius.dk
     

     
    Termostatventil 

    Reguleringsventil


Varmeanlæg

Tæret bund i beholderen

Tæring indvendigt

Kalk og aflejringer fra beholderen - laget kan let blive 3-4 cm. tykt.

Find os her

facebook twitter inster

Hvad synes du om denne side?