search
arrow_drop_down_circle

Kalvebod Brygge Skybrudstunnel

Kalvebod Brygge Skybrudstunnel (tidligere kaldet Vesterbrotunnelen) skal være med til at sikre byen mod oversvømmelser i forbindelse med skybrud. Tunnelen er én af flere hovedvandveje i Københavns og Frederiksberg Kommuners skybrudskonkretiseringsplan og skal kunne opsamle skybrudsvand fra Frederiksberg Øst og Vesterbro og lede det videre ud i havnen.

Strækning

Kalvebod Brygge Skybrudstunnel skal anlægges fra Vodroffsvej/Gammel Kongevej under Kødbyen og ud til Kalvebod Brygge. Den præcise placering af tunnelen bliver lagt fast, når alle forundersøgelser er afsluttet i 2018.

Tidsplan

Byggeriet forventes at begynde i starten af 2021, og tunnelen forventes at stå færdig i 2025. Indtil anlægsarbejdet går i gang, undersøger HOFOR og Frederiksberg Forsyning bl.a. miljøforhold, geotekniske forhold og den eksisterende infrastruktur i området (fx Metrolinjen og vand- og varmerør m.v.) Desuden skal vi afdække risici og indhente de nødvendige tilladelser til byggeriet.

Dimensioner

Tunnelen bliver ca. 1,4 km lang, og rørene bliver 2-3 meter i diameter og kommer til at ligge 20 meter nede i undergrunden. Der etableres tre midlertidige arbejdsskakte til borearbejdet og en permanent pumpestation ud for Kalvebod Brygge, som kan pumpe vandet op fra tunnelen og ud i havnen.  Og så har vi skrevet, at den ligger ned til 20 meter i undergrunden og er 2-3 meter i diameter (indvendig).

Kapacitet

Tunnelen bliver designet til at kunne klare en pludselig regnmængde, der er så kraftig, at den statistisk set kun vil forekomme en gang hvert 100. år (en såkaldt 100-års regn). Tunnelens kapacitet bliver størst på strækningen mellem Sønder Boulevard og Kalvebod Brygge, fordi der tilkobles skybrudsvand fra Vesterbro. Her kan der strømme ca. 20 m3 per sekund gennem rørene. Der svarer til 2/3 af Gudenåens vandgennemstrømning.

Anvendelse

Tunnelen skal kunne tages i brug, når der står vand på terræn i området. Statistiske beregninger viser, at det vil ske ca. tre gange hvert årti. I fremtiden kan vi dog forvente flere kraftige regnbyger og skybrud, så om 100 år vil det ske ca. syv gange pr. årti.

Budget

Anlægsbudgettet for Kalvebod Brygge Skybrudstunnel er ca. 320 mio. kroner.

HOFOR og Frederiksberg Forsyning er bygherrer på tunnellen.

Offentlig høring af projektets miljøkonsekvensrapport

Fra 7. oktober til 2. december sendes tunnel-projektets miljøkonsekvensrapport i høring hos borgerne på Frederiksberg Kommunes høringsportal blivhørt.
I miljøkonsekvensrapporten kan du se hvilke vilkår, kommunerne stiller til anlægget af tunnelen og hvilke miljømæssige konsekvenser, der er undersøgt i processen. 
Du kan også se, hvad HOFOR og Frederiksberg Forsyning gør for at afbøde de gener et så stort byggeri giver, mens det står på. 

På et borgermøde den 13. november kl. 18.30 kan alle interesserede høre nærmere om projektet og miljøkonsekvensrapporten. Mødet bliver holdt på 
Gasværksvejens Skole, Gasværksvej 22, 1656 København V

Du kan også møde repræsentanter for projektet her:

Kalvebod Brygge 45-47,
29. oktober, kl. 15.30-16.30

Sønder Boulevard/Gasværksvej v. boldbanen, 4. november,
kl. 15.30-16.30

P-pladsen ved Vodroffsvej/
Gl. Kongevej, 5. november,
kl. 15.30-16.30

Vi har en kaffevogn med.

Borgermøde 

Se præsentation fra borgermødet den 11. december 2018

Se artikel om borgermødet på HOFORs hjemmeside


Konkretisering af skybrudsplan for Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro

Visuel oversigt over Kalvebod Brygge Skybrudstunnel

Projektleder i Frederiksberg Forsyning

Mikael Koopmann
Tlf: 38 18 50 00
e-mail: miko@frb-forsyning.dk

Projektleder i HOFOR

Michael Jansson projektleder HOFOR
Tlf: 3395 3395
e-mail: mjan@hofor.dk

Har du spørgsmål?

Kontakt os på:
service@frb-forsyning.dk
Tlf. 38 18 50 00

Find os her

facebook twitter inster

Hvad synes du om denne side?