Skip til indhold
search
arrow_drop_down_circle

Klimatilpasning: Regnvandssystem og underjordisk pumpestation i området omkring Frederiksberg Idrætsanlæg

Vi skal etablere et regnvandssystem og en underjordisk pumpestation i området omkring Frederiksberg Idrætsanlæg.

Vi skal etablere et regnvandssystem på en række veje i området, nemlig Jens Jessens Vej, Marielystvej, Hoffmeyersvej, Rådmand Steins Allé, Troels-Lunds Vej, J.C. Schiødtes Vej, Goldschmidtsvej og Johan Ottosens Vej.

Systemet skal håndtere dagligdagsregn og skybrudvand på 2 forskellige måder: 

  • Den almindelige dagligdagsregn skal føres videre gennem en renseforanstaltning til et mindre integreret pumpesystem, hvor det skal pumpes videre til et faskine-system. Herfra nedsives regnvandet til undergrunden, og det vil sige, at det bliver 100 % frakoblet kloaksystemet.
  • Skybrudsvand derimod pumpes til et stort skybrudsbassin, der er etableret i forbindelse med de seks nye boldbaner på Jens Jessens Vej, via en pumpestation med fire store skybrudspumper, som er nødvendige, fordi bassinet ligger højere end ledningssystemet. Vandet bliver forsinket og ledt videre til det eksisterende kloaksystem, når skybruddet er overstået og der igen er plads.

Pumpestationen bliver anlagt på kom­munens grund, mere præcist under materialepladsen/gartnerpladsen i det sydøstlige hjørne af boldbanerne (idrætsanlægget). Pumpestationen skal løfte vandet til indløbsbygværket, hvorfra vandet vil løbe ud i det 24.000 m3 skybrudsbassin, som kommunen har etableret i forbindelse med de seks nye boldbaner på idrætsanlægget.

Tidsplan

  • Etablering af pumpestation på kommunens grund (idrætsanlægget): April 2021 - oktober 2021
  • Etablering af regnvandsledninger og nedlægning af faskiner: Oktober 2021 - december 2022 (arbejdet udføres etapevis - i udgangspunktet på en vej ad gangen)

Del-etape 1: Etablering af regnvandssystem på Rådmands Steins Allé - uge 42-ultimo 2021
Vi skal grave 6-7 meter ned i jorden og etablere en stor regnvandsledning, der er 1500 mm i diameter.  Det medfører støjgener og trafikale gener i form af midlertidig lukning af vejstrækninger, indkørsler og spærring af p-pladser. Arbejdet udføres på hverdage i tidsrummet 7 til 18.

Information

Inden vi går i gang med en etape - når vi skal til at etablere regnvandsledninger på en vej - orienterer vi de berørte beboere via informationsbreve. 

Beboere i området bliver desuden orienteret om de mange projekter i området via et nyhedsbrev, som Frederiksberg Kommune sender ud.

Se dem på Frederiksberg Kommunes hjemmeside > Byplanlægning > Byudviklingsprojekter > Nyt Ingeborggården og nyt klubhus for Frederiksberg Boldklub

Projektet indgår i den overordnede skybrudssikring

Projektet indgår i den overordnede skybrudssikring af Frederiksberg og bidrager til målet om at frakoble 30 % af hverdagsregnen fra kloakken inden 2030, bl.a. vha. nedsivning, jf. kommunens spildevandsplan. Det er med til at gøre byen mere bæredygtig og robust.

Oversigt over pumpestationens, regnvandssystemets og skybrudsbassinets placering

Læs mere

Skybrudsprojekter i kommunen

Har du spørgsmål?

Kontakt os på:
service@frb-forsyning.dk
Tlf. 38 18 50 00

Find os her

facebook twitter inster

Hvad synes du om denne side?