Skip til indhold
arrow_drop_down_circle

Nyheder



Hvad koster risikoen for oversvømmelse borgerne?

Har du lyst til at give din mening til kende?

Vi har fået en invitation fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet som er i gang med et forskningsprojekt, der skal give et bedre viden om omkostninger ved oversvømmelse som følge af skybrud og ekstremnedbør. Det kan for eksempel være mere stress eller fald i ejendomsværdi af oversvømmede boliger.

Instituttet er derfor i gang med at udvikle et spørgeskema om folks holdninger til oversvømmelse og har udsendt følgende invitation:

"Inden vi sender spørgeskemaet ud, vil vi gerne spørge dig, hvad du synes om spørgeskemaet, så vi er sikre på at få brugbare resultater. Vi håber du har lyst til at hjælpe og få mere viden om, hvordan bliver bedre til beskytte mod fremtidige oversvømmelser.
Helt konkret skal du først udfylde spørgeskemaet, sammen med en lille gruppe af andre mennesker, der også bor på Frederiksberg. Efterfølgende er der en samtale, hvor vi vil stille jer nogle indledende spørgsmål til spørgeskemaet og derefter være moderator for samtalen.
Hele fokusgruppeinterviewet tager ca. 1,5 time.
Du behøver ikke have nogen særlig viden om oversvømmelse, skybrud, klimatilpasning eller klimaforandringer for at deltage i fokusgruppen. Det er ikke en forudsætning for at deltage, at din bolig har været oversvømmet. Eneste forudsætning er, at du er over 18 år.
Som tak for din deltagelse får du et gavekort til COOP på 200 kr.
Sted: Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C
Tidspunkt: Tirsdag d. 1. oktober kl. 19.00
Der vil være te og kaffe.
Du kan læse mere om projektet her på www.ifro.ku.dk/klimatilpasning
Tilmelding til Marie Lautrup, ml@ifro.ku.dk
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os."

   

Publiceret: 09-09-2019