search
arrow_drop_down_circle

Lån udstyr

Skoler på Frederiksberg kan gratis låne materialerne her på siden.

Bemærk: 
Lærer henter og afleverer selv udstyret i receptionens åbningstid

Ved store arrangementer kan vi evt. hjælpe med transport.

Kontakt
Skolekonsulent
Rune Jørgensen
38 18 50 00
Send e-mail
Her bor vi

Små elkasser

Den lille elkasse indeholder fx batteri, pærer, fatninger, ledninger med krokodillenæb, en lille elektromotor og en elektromagnet.
Der er en vejledning i hæftet “Leg med el”, som følger med. Materialet gør det muligt at arbejde med serie- og parallelforbindelser. Der hører opgaver til.

Antal pr. udlån: 10 stk.
Klassetrin: 1.-4.
Låneperiode: 3 uger


 

Store elkasser

Den store el-kasse er udvidet med blandt andet kanthaltråd, lysdioder og en solcelle.
Der er en vejledning og opgaver i hæftet “Eksperimenter med el”, som følger med. Materialet gør det muligt at lave simple forsøg med fx statisk- og elektrodynamisk elektricitet.

Antal pr. udlån: 10 stk.
Klassetrin: 3.-6.
Låneperiode: 3 uger


 

SparOmetre

SparOmeteret er en elmåler, som kan måle både forbrug og standbyforbrug på forskellige husholdningsapparter, tv-udstyr og it-udstyr.
Hæftet ”Gode elvaner” følger med, hvor eleverne kan sammenligne med standardforbruget.
Giv evt. eleverne et sparOmeter med hjem.

Antal pr. udlån: Klassesæt
Klassetrin: 3.-10.
Låneperiode: 3 uger

 

Klimakuffert

 

Klimakufferten indeholder materialer til 25 klimaforsøg - fx byg et barometer, prøv at indfryse saltvand eller byg en hovercraft.
Forsøgene er designet, så store elever kan demonstrere dem for yngre elever. Klimakufferten udlånes med komplette vejledninger.

Antal pr. udlån: 1 stk.
Klassetrin: 8.-10.
Låneperiode: 4 uger

 

El-cykel

 

El-cyklen producerer el, når I træder i pedalerne, og sådan får I en række forskellige apparater til at fungere.
I vælger selv hvilke apparater, I vil afprøve, og vi har nogle forslag.
Cyklen fylder en del og skal transporteres forsigtigt. Lån den fx til en temadag på skolen.

Antal pr. udlån: 1 stk.
Klassetrin: 0.-7.
Låneperiode: Efter aftale

 

Vandforbrugsmålere

 

Hold vandforbrugsmåleren ind under bruseren eller vandhanen - og få at vide med det samme, hvor mange liter vand, der fosser ud i minuttet.
Eleverne kan sammenligne med tallene i vejledningen og finde ud af, om det kan betale sig at købe en sparebruser - eller sætte vandsparefiltre (perlatorer) på hanerne.

Antal pr. udlån: 5 stk.
Klassetrin: 3.
Låneperiode: 2 uger

 

SPARK datalogger

 

Dataloggeren giver mulighed for at lave spændende naturvidenskabelig undervisning for store og små. Dataloggeren indeholder opgaver formidlet til forskellige klassetrin.
Følger med: Rermometer, spændingsmåler, CO2-måler, lyd- og lysmåler samt en flaskehave til forsøg med CO2.

Antal pr. udlån: 1 stk.
Klassetrin: 2.-10.
Låneperiode: 3 uger

 

Du er også meget velkommen til at ringe og få en snak om, hvad vi kan tilbyde din klasse.

Find os her

facebook twitter inster

Hvad synes du om denne side?