Valby Skybrudstunnel

Valby Skybrudstunnel skal være med til at sikre byen mod oversvømmelser i forbindelse med skybrud. Tunnelen skal kunne opsamle skybrudsvand fra Frederiksberg Vest og Valby. Tunnelen vil primært fungere som bassinledning, dvs. et underjordisk bassin, som kan opbevare store mængder overløbsvand fra kloaksystemet, indtil vandet kan pumpes til renseanlægget.  I ekstreme nedbørstilfælde kan tunnelen også lede skybrudvand direkte ud i Kalveboderne via udløbspunkter i Gåsebækrenden og Enghave Kanal nær ved Sydhavnstippen.

Valby Skybrudstunnel er én af flere hovedvandveje i Københavns og Frederiksberg Kommuners skybrudskonkretiseringsplan. Tunnelen vil bidrage til at reducere udledningen af urenset spildevand til Kalveboderne fra ca. 5 gange om året til mindre end 1 gang om året, hvilket er godt for vandmiljøet og giver flere dage med grønne badeflag ved stranden i Valbyparken.

Strækning
Tunnelen skal anlægges fra F.L. Smidths parkeringsplads ved Høffdingsvej/Ramsingsvej i Valby og løbe under hhv. Grønttorvet, MCDonalds ved Blushøjvej, Valby Idrætspark, Valbyparken og Musikbyen. Tunnelen skal munde ud i Kalveboderne via udløbspunkter i Gåsebækrenden og Enghave Kanal for hhv. hverdagsregn og skybrud

Tidsplan
Byggeriet af tunnelen begynder i sensommeren 2024, og tunnelen forventes at stå færdig i 2028.

HOFOR og Frederiksberg Forsyning har i maj måned 2024 indgået kontrakt med partnerskabet MT Højgaard Danmark og tyske Eiffage Infra-Spezialtiefbau om at udføre tunnelbyggeriet

Miljømyndigheden har godkendt projekt
HOFOR og Frederiksberg Forsyning startede i 2020 en miljøvurderingsproces, der mundede ud i en miljøkonsekvensrapport (VVM) for Valby Skybrudstunnel, som beskriver tunnelbyggeriets indvirkning på miljøet samt hvad bygherrerne vil gøre for at afbøde denne indvirkning. I januar 2023 gav Miljømyndigheden i Københavns Kommunes tilladelse til, at tunnelen kan blive bygget.

Dimensioner
Tunnelen bliver ca. 2,4 km lang, og rørene bliver 3,4 meter i indvendig diameter og kommer til at ligge 15-20 meter nede i undergrunden, som i i disse dybder består af kalk.. Der etableres i alt fire skakte/byggepladser til borearbejdet, hvor kloakkerne også vil blive tilsluttet skybrudstunnellen via underjordiske tilslutningsbygværker, der anlægges som en del af projektet.

Kapacitet
Tunnelen vil kunne klare en pludselig regnmængde, der er så kraftig, at regnmængden statistisk set kun vil forekomme en gang hvert 100. år (en såkaldt 100-års regn), hvor kommunernes servicemål for vand på terræn overholdes.

Anvendelse
Tunnelen skal fungere som bassinledning, der understøtter kloaknettet generelt og bidrager til, at overløb til Kalveboderne reduceres til spildevandsplanens målsætning på maksimalt 1 overløb pr. år. Desuden skal tunnelen kunne fungere som skybrudstunnel, der forhindrer, at der kommer til at står vand på terræn i området. Udledning til Kalveboderne vil kun ske sjældent og for at udgå, at det samme vand presser sig op i gaderne og skaber oversvømmelser. Statistiske beregninger viser, at det vil ske ca. to-tre gange hvert årti. Men da vi fremtiden kan forvente flere kraftige regnbyger og skybrud, vil det om 100 år kunne ske ca. syv gange pr. årti.

Bygherrer
Etableringen af Valby Skybrudstunnel sker i et samarbejde mellem København og Frederiksberg kommuner og disses forsyningsselskaber HOFOR og Frederiksberg Forsyning. Arbejdet sker i regi af den såkaldte fire-parts samarbejdsaftale, som skaber synergi og sammenhæng mellem klimatilpasningsløsningerne i København og på Frederiksberg.

Rådgivere
NIRAS er rådgiver på opgaven og løser den sammen med underrådgivere fra Danmark, England og Tyskland.