AI – en ressourcekrævende hjælp

Der skal være balance mellem udbytte og ressourceforbrug, når Frederiksberg Forsyning inddrager systemer og værktøjer baseret på kunstig intelligens.

Kunstig intelligens, AI, er blevet en del af vores hverdag – uanset om vi personligt benytter os af AI-værktøjer, så er det integreret i samfundet og AI-løsninger kan være med til at yde en bedre service eller optimere processer. Fx hjælper AI med at forvalte vores drikkevand bedre, men samtidig bruger datacentralerne masser af vand og energi.

Et tveægget sværd

Kunstig intelligens er et tveægget sværd. Det er et fantastisk værktøj, som kan hjælpe os, bl.a. til at optimere forsyningen. Fx skyldes det relativt lave vandtab i de danske ledningsnet på 10% til dels AI-systemer, der kan opspore lækager. Til sammenligning er det gennemsnitlige vandtab på ledningsnet i Europa på 30%.

Samtidig forbruger de store datacentre både energi og vand. Og her har vi at gøre med store mængder. Et datacenter bruger i gennemsnit 2 millioner liter vand dagligt.

Hos Frederiksberg Forsyning interesserer vi os bl.a. for det skjulte vand- og energiforbrug bag AI og presset på vandressourcer i de områder, hvor datacentrene står.

De danske vandselskaber har i flere år advaret om, at det danske drikkevand er presset – og det er ikke blevet mindre med udbredelsen af AI.

AI i forsyningen

Som en virksomhed, der arbejder med bæredygtighed, er fokus på, hvordan man kan arbejde strategisk med at balancere både miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn i brugen af AI.

“I 2026 vil vi begynde at undersøge, hvordan kunstig intelligens påvirker Frederiksberg Forsynings vandforbrug og CO2-aftryk", forklarer Berit Godskesen, der er fagleder for Bæredygtighed hos Frederiksberg Forsyning:

 ”Vi vil gerne reducere vores aftryk på miljøet, altså på ferskvandsforbrug, tab af biodiversitet og klimaaftryk, men også kigge på de to andre bundlinjer. Vi vil fx gerne se på effekten på de samfund, hvor datacentrene er placeret, fx hvad angår adgangen til frisk vand. Samtidig kan kunstig intelligens reducere videnssøgning og optimere processer, hvilket har betydning for den økonomiske bundlinje”.  

Ifølge Berit Godskesen er bekymringen, at det går så hurtigt nu, så man ikke når at tænke synergier og potentialer ind i implementeringen af de ressourcekrævende datacentre. Hun kan forestille sig flere måder, hvorpå man kunne tænke aflastning af miljøet ind:

“Måske kunne man i stedet for at koble datacentrene på drikkevandet som minimum recirkulere vandet eller bruge vand af lavere kvalitet. Man kunne også tænke datacentrene ind som en måde at producere varme på”.

Kortet viser placeringen af 70 datacentre i Danmark – de 34 placeret i københavnsområdet, hvor drikkevands-udnyttelsesgraden ifølge GEUS i forvejen er over 250%.

   

Publiceret: 07-01-2026