Skip til indhold
arrow_drop_down_circle

Nyheder


Vandprøve fra brandhane

Arbejde med rensning af ledninger efter vandforureningen!

Vi er i gang med at rense op efter vandforureningen.

Arbejdet med at fjerne forureningen fra vandledninger i og omkring krydset Nyelandsvej/Falkoner Alle, som var skyld i vandforureningen i starten af marts, er i fuld gang. De relevante ledninger i området er isoleret fra vandnettet, så vi kan løse opgaven uden, at der er fare for vandkvaliteten, men arbejdet kan dog resultere i et lille vandtrykstab på mellem 1-2 højdemeter i området.

I øjeblikket skyller vi kontinuerligt 4 steder – på Falkoner Allé, på Solbjerg Plads og to steder på Nyelandsvej for at rense og for at undgå opblomstring af bakterier, indtil vi efter påske kan renovere/udskifte 3-4 gamle støbejerns-stikledninger i Nyelandsvej ved opgravning. Det har vist sig, at vi ikke kan skylle disse gamle ledninger rene, og derfor må vi renovere/udskifte dem. Vi planlægger udførelse af arbejdet i mindre etaper, fordi vi prioriterer, at Frederiksberg Centret kan holde åbent for kunder. Den vandledning, som der arbejdes på leder vand til centrets sprinkleranlæg og er derfor afgørende for om centret kan holde åbent.

Både nu, og når vi begynder gravearbejdet, udtager vi dagligt mellem kl. 9 og 12 kontrolprøver 12 strategiske steder i området for hele tiden at sikre os, at der ingen negativ udvikling er. Kontrolprøvetagning indebærer 30 min. skylning. En del af kontrolstederne ligger uden for det isolerede område fx Solbjergvej, og her kan man derfor opleve et kortvarigt fald i vandtrykket i de 30 min. dagligt, hvor prøvetagningen pågår.

Vi beklager, hvis du oplever gener som følge af vandforureningen, men vi kan glæde med, at i nærmeste fremtid bliver vandforholdene helt normale igen.

   

Publiceret: 26-03-2021