search
arrow_drop_down_circle

Nyheder



Gode råd om vand - når Danmark åbner igen

Når Danmark nu forsigtigt åbner op igen, vil man mange steder komme tilbage til institutioner og arbejdspladser, hvor vandhaner til både koldt og varmt vand samt toiletter ikke er blevet benyttet i ugevis. Det kan betyde, at der står "gammelt" vand i rørerne, hvor sydomsbakterier har kunnet gro.

Vi anbefaler derfor en gennemskylning af vandssystemet ved, at man åbner for alle vandhaner – helst samtidigt – og lader vandet løbe 10-15 minutter, mens man også husker at trække ud i alle toiletter, så man får frisk vand i alle interne installationer.

På den måde kan man undgå sygdomsbakterier fra "gammelt" vand. Lad os blot for en sikkerheds skyld understrege, at der ingen fare er for Coronasmitte via drikkevand eller spildevand, men andre sygdomsbakterier som fx Legionella, ønsker vi også at undgå.

Vi opretholder naturligvis de friske forsyninger, og har du akut brug for hjælp med vand, varme, bygas eller kloak, kan du som altid ringe til os på 38 18 50 00 – vi har døgnvagt til akutte situationer.

Du kan også fortsat stille spørgsmål ved at sende en mail til: service@frb-forsyning.dk. Vi læser og besvarer mails.

 

 

   

Publiceret: 14-04-2020

Find os her

facebook twitter inster

Hvad synes du om denne side?