Fjernvarme

Frederiksberg var den første kommune i Danmark til at indføre fjernvarme. Det skete i 1903, da varmeværket på Stæhr Johansens Vej blev bygget. Dengang hed vejen Fabriksvej, og hele området var noget mere øde end det er i dag. Varmeværkets første kunde var Frederiksberg Hospital, som ligger på den anden side af Nyelandsvej. I 1903 brugte man damp som fjernvarme, hvor man i dag bruger vand. Man gravede også ledningerne ned dengang, og faktisk løb en del af dem i tunneller fra varmeværket til hospitalet.

Tunnellerne findes stadig den dag i dag, men varmeværket er i dag ombygget til haller, hvor der er masser af sports-, kultur- og fritidsaktiviteter. Frederiksberg Kommune ejer bygningen, og du kender den måske godt – den hedder Kedelhallen. Se mere på deres hjemmeside

Hvordan laver man fjernvarme?

Fjernvarmeproduktion foregår på flere forskellige typer anlæg. I Tabel 1 ses en oversigt over de mest almindelige typer værker, og hvad de producerer.

Tabel 1

Fjernvarmeproduktion er dybest set meget simpelt: Man brænder et brændsel af inde i en kedel, og uden om kedlen løber rør fyldt med vand. Vandet varmes op, så det danner damp.

I et kraftvarmeværk føres dampen først ind i en turbine, som driver en generator, hvorefter det føres videre og veksles til fjernvarmenettet. Det næste trin er at få sendt varmen ud til kunderne, hvilket foregår i det store netværk af fjernvarmeledninger under jorden.

Et varmeværk fungerer næsten på sammen måde, bortset fra, at der ikke produceres el – så der er ingen turbine og generator.

Se en video af, hvordan et kraftvarmeværk fungerer her på YouTube

Antalsmæssigt er der flere varmeværker I Danmark end der er kraftvarmeværker – helt præcist 1.659, som det fremgår af Tabel 2. Der er samlet set ”kun” 950 kraftvarmeværker i Danmark. Alligevel er det kraftvarmeværkerne, som til sammen leverer mest fjernvarme – mere end varmeværkerne. I 2015 leverede de 950 kraftvarmeværker 66,5 % af fjernvarmen i Danmark, mens varmeværkerne leverede 28,7 %. Det skyldes, at mange af varmeværkerne fx er mindre spidslastanlæg, som ikke er i drift hele tiden. Den sidste del, ”varmeproducerende anlæg” er fx industrien, som sælger den overskudsvarme, der er et biprodukt af produktionen.

Tabel 2. Varmeproducerende anlæg opdelt på aktører, 2015

Spidslast

Nogle varmeværker producerer fjernvarme i døgndrift eller næsten i døgndrift, mens andre er spidslastanlæg. Det er Frederiksberg Forsynings varmeværk på Stæhr Johansens Vej. Spidslast betyder, at værket kun er i drift ved behov. Det kan fx være hvis et af de større kraftvarmeværker har et nedbrud. I det tilfælde skal spidslastanlæg dække behovet for fjernvarme, mens nedbruddet repareres. Når det nedbrudte værk igen kører, lukker spidslastanlæggene ned igen.

Energikilder til fjernvarme

I 1903 var man ikke så kritisk – man brændte alt muligt af i kedlerne. Fx affald og døde dyr. Man vidste ikke så meget om, hvor farligt for miljø og mennesker det kan være at brænde alle mulige ting af. Der udledes mange miljøskadelige stoffer til atmosfæren, hvis man ikke tænker over, hvad man putter i kedlen.

I dag brænder man kul, olie, naturgas, affald og biobrændsler af. Der sker hele tiden en udvikling i, hvordan fjernvarme produceres, og tendesen er klar: Brugen af vedvarende energi stiger. Det kan ses på søjediagrammet i Figur 1, hvor den procentvise fordeling af brændsler vises.

Figur 1
Se stor version

I 1980 kom 91,9% af fjernvarmen fra ikke-vedvarende energikilder, mens det i 2015 så noget anderledes ud. Her kom kun 50,2% af fjernvarmen fra ikke-vedvarende energikilder.

Den stigende brug af vedvarende energi har en klar effekt på CO₂- udledningen. På grafen i Figur 2 ses det, at CO₂-udledningen ved fjernvarmeproduktion i fra 1980 til 2015 faldt med ca. 38,8%.

Figur 2
Se stor version

Vedvarende energi

I fjernvarmeproduktion bruges en del biomasse, som brændes af i stedet for fx kul. Der er dog også andre vedvarende energikilder, om end de udgør en mindre del af fjernvarmeproduktionen. I Figur 3 ser du, at der også kommer fjernvarme fra solenergi og geotermi. Og hvad er det så?

Figur 3
Se stor version

Solenergi

Kommer selvfølgelig fra solen – men der er ikke tale om solceller. Solens energi kan bruges til fjernvarmeproduktion i en solfanger, som alligevel minder lidt om en solcelle. Men i stedet for at indeholde elektriske kredsløb indeholder en solfanger rør med vand i. Solens stråler rammer solfangeren, og vandet inde i rørene varmes op. Derefter veksles varmen til fjernvarmesystemet.

Solenergi udleder ikke CO₂, men det er ikke uden ulemper. For det første genereres der kun energi, når solen skinner, så om natten og ved overskyet vejr produceres der ikke varme. Løsningen er en akkumuleringstank, hvor det varme vand fra solfangerne opbevares. Tanken

Solvarme kræver desuden en del plads. Verdens største solvarmeanlæg ligger i Vojens i Jylland. Det fylder 70.000 m². Til sammenligning er Lindevangsparken på Frederiksbergs areal ca. 31.000 m² – under halvdelen. Solvarmeanlægget i Vojens kan levere maks. 50 MW varmeeffekt ved optimal solindstråling. Til sammenligning kan Frederiksberg Forsynings varmeværk på Stæhr Johansens Vej levere maks. 200 MW varmeeffekt. Der er brændslet dog olie, der som bekendt udleder CO₂.

På solvarmedata.dk kan du se, hvor meget varme, vi får fra solen lige nu.

Læs om solvarme på energitjenesten.dk

Geotermi

Dybt nede i undergrunden er der varmt. Helt inde i Jordens kerne er der op til 5400°C. Den varmeenergi kan udnyttes i fx fjernvarmeproduktion. Ved at bore ned i undergrunden kan man visse steder finde frem til vandførende sandstenslag. Et geotermisk anlæg kommer dog slet ikke i nærheden af Jordens kerne. Temperaturen stiger ca. 25-30°C pr. kilometer, man borer ned. Derfor er 1-3 kilometer tilstrækkeligt. Det varme vand fra undergrunden føres op til overfladen via en rørledning (produktionsboringen), hvorefter varmen veksles til fjernvarmenettet, enten via varmevekslere eller varmepumper. Det afkølede vand fra undergrunden pumpes tilbage til undergrunden (injektionsboringen) et par kilometer væk fra hvor det blev pumpet op.

I Danmark findes pt. tre geotermiske anlæg – i Thisted, på Amager og i Sønderborg. En del af varmen på Frederiksberg kommer fra det geotermiske anlæg på Amager, som ligger lige ved siden af Amagerværket.

En ulempe ved geotermi er fx, at det ikke kan anvendes alle steder – betingelserne i undergrunden skal være helt rigtige, før det kan lade sig gøre.

Mere om geotermi

Transmission af fjernvarme

Fjernvarmen på Frederiksberg kommer fra et stort netværk, som dækker hele København og Vestegnen. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby Kommuner dannede i 1984 varmetransmissionsselskabet CTR. CTR står for Centralkommunernes Transmissionsselskab.

CTR holder til i samme bygninger som Frederiksberg Forsyning, på Stæhr Johansens Vej. I kontrolrummet sidder Frederiksberg Forsyning i den ene side og CTR i den anden. CTR overvåger det store transmissionsnet og indkøber og leverer fjernvarme til ejerkommunerne. Fjernvarmen produceres på kraftvarmeværkerne som fx Amagerværket, Avedøreværket og det geotermiske anlæg ved Amagerværket.

Mere om CTR

Referencer

Dansk Fjernvarme. (u.d.). Geotermi i Danmark. Hentet 26. april 2017 fra Geotermi i Danmark: http://www.geotermi.dk/geotermi-i-danmark

Energistyrelsen. (2016). Energistatistik 2015. København K.: Energistyrelsen. Hentet fra https://ens.dk/service/statistik-data-noegletal-og-kort/maanedlig-og-aarlig-energistatistik