Hvor kommer gassen fra?

Bygassen på Frederiksberg kommer fra to kilder:

• Naturgas
• Biogas

Naturgas er døde organismer, der gennem tusinder af år har ligget i undergrunden. Pga. af det høje tryk og varmen i undergrunden er organismerne omdannet til olie, som afgiver gas.  Den gas kaldes naturgas og kan bruges i energiforsyningen.

Naturgassen i Danmark kommer fra gasfelter i Nordsøen, hvor der via en boring ned i undergrunden under havets bund føres et borerør, der opsamler gassen. På grund af det høje tryk presses gassen automatisk op gennem borerøret. Via en rørledning transporteres gassen ind til Danmarks fastland, hvor det fordeles rundt i hele landet, bl.a. til Frederiksberg.

Biogas består ligesom naturgas af organisk materiale, der nedbrydes, hvor der er ingen eller meget lidt ilt. Men i modsætning til naturgas omsættes det organiske materiale til gas over nogle få dage på et biogasanlæg. Biogassen kan så bruges til fx gaskomfur eller el og varme i et kraftvarmeværk.

En af fordelene ved biogas er, at det kan produceres uden brug af de nedbrudte døde organismer, som har ligget i undergrunden i tusinder af år, og, som udleder meget CO_2,, når det afbrændes.

Se her, hvor meget CO₂, der bliver udledt ved afbrænding af forskellige brændsler:

*Brændselsækvivalenter

(Energinet.dk, 2014)

Hvor bruger man gas?

Gas kan bruges på mange måder. I et hus har man typisk lidt flere muligheder end i en lejlighed. Frederiksberg Forsyning er ansvarlig for gasforsyningen på Frederiksberg. I ledningsnettet løber den såkaldte bygas. På Frederiksberg er bygassen en blanding af ca. en tredjedel luft, en tredjedel naturgas og en tredjedel biogas. Det, at bygassen indeholder biogas giver en noget lavere CO₂-udledning end hvis det var ren naturgas.

Den typiske anvendelse af bygas er til madlavning på gaskomfur. Ca. en tredjedel af Frederiksbergs husstande har et gaskomfur. I alt er der 17.508 (2015) gasmålere på Frederiksberg. Det inkluderer også andre typer af kunder, fx vaskerier med gastørretumblere Andre anvendelser af bygas kan fx være en gaspejs, hvor man i stedet for træ brænder gas af – for hyggens og varmens skyld.

Den mest udbredte type gas i Danmark er ren naturgas. Det bruges typisk til opvarmning i hjemmet, i stedet for fx fjernvarme. For at varme et hus op med naturgas, skal der installeres en gaskedel, og der skal selvfølgelig være gasforsyning i området. I dag er der omkring 400.000 husstande, som opvarmes med naturgas. De fleste blev tidligere opvarmet med oliefyr, men det er en dyr og miljøbelastende måde at få varme på, så det er økonomisk og miljømæssigt bedre at skifte til gaskedel. Den billigste opvarmningsform er dog fjernvarme (Dansk Fjernvarme, 2015).

Biogas

Biogas kan laves på flere måder. Den biogas, der er i gasnettet på Frederiksberg produceres på BIOFOS’ rensningsanlæg i hovedstaden. Her ledes spildevandet fra kloakkerne ud og bliver renset. Spildevand er du selv med til at lave – hver gang, du åbner for vandhanen, bruseren eller trækker ud i toilettet laver du spildevand.

I spildevandet er en masse organisk affald. Bl.a. afføring, toiletpapir og madaffald. Det organiske materiale bliver blandet sammen i kloakkerne og på rensningsanlægget og kaldes slam. I slammet findes også millioner af bakterier, som omdanner det organiske materiale til uorganisk materiale og biogas. Bakterierne ”spiser” så at sige slammet. Den biogas, der dannes, renses og tilføres til gasnettet på Frederiksberg og i København. Så på en måde bidrager du til produktionen af gassen i dit gaskomfur (hvis du har et derhjemme), hver gang du sidder på toilettet, går i bad osv.

Referencer

Christensen, F. G., & Petersen, H. S. (2. marts 2015). Naturgas. Hentet 5. april 2017 fra Den Store Danske: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=130407

Dansk Fjernvarme. (2015). Fjernvarme er billig. Hentet 5. april 2017 fra Alt om fjernvarme: http://www.fjernvarme.info/Fjernvarme-er-billig.1049.aspx

Energinet.dk. (9. september 2014). Naturgas og klimaet. Hentet 5. april 2017 fra Energinet.dk: http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Energi-og-klima/Naturgas-og-klimaet/Sider/default.aspx