Bygas

Frederiksberg Forsyning har som mål at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage både til realisering af kommunens strategi for bæredygtig udvikling og bidrage til CO₂-handlingsplanen, der vil reducere CO₂-udledningen på Frederiksberg.

Hvor kommer gassen fra?

Bygassen produceres hos HOFOR og består af ca. 21 % naturgas, 14 % bionaturgas, 36 % biogas og 30 % atmosfærisk luft. Gassen leveres i et trykgasnet ved et overtryk på ca. 0,4 bar og reduceres i to tryk-regulatorstationer (Hill og Grøn) beliggende ved Dirch Passers Alle. Overtrykket reduceres til 10 millibar i distributionsnettet.

Sikkerhed

Hvert år foretages der lækagesøgning på hele gasnettet for at lokalisere utætheder, som efterfølgende udbedres for at mindske gastabet.

Frederiksberg Forsyning A/S er godkendt som gasleverandør af Sikkerhedsstyrelsen. Gassen leveres med stor forsyningssikkerhed. Ved problemer hos kunderne rykker en gasmontør straks ud og sikrer mod eventuelle fejl, der udgør en risiko.

Gassen indeholder ikke giftige stoffer, men er tilsat et duftstof (tetrahydrothiophen), så den kan spores. 

Drivhusgasregnskab og miljødeklaration for distribution af bygas 

CO₂e-udledningen for bygas har været faldende fra 2010 til 2016, hvor den begyndte at stige, men er faldet igen fra 2019 (Tabel 2). 

Det generelle fald skyldtes både et lavere gassalg og en kontinuerlig faldende CO₂e-emissionsfaktor for gas fra HOFOR (Tabel 3). Stigningen i 2017 skyldes et større gaskøb, som ikke kunne kompenseres af en lavere CO₂e-emissionsfaktor. I 2018 steg både gaskøb og CO₂e-emissionsfaktor. Fra 2019 til 2021 har både gaskøbet og CO₂e-emissionsfaktoren igen været nedadgående. CO₂e-udledningen fra elforbruget i trykregulatorstationerne har kun et meget lille bidrag.

Beregningen af CO₂e-udledningen fra bygas har historisk været foretaget ud fra mængden af gas købt fra HOFOR ganget med HOFOR’s oplyste CO₂e-emsissionsfaktor faktor for bygas 1). Som for fjernvarmen har det været købet af gas, der er benyttet, og ikke salget. På den måde indregnes distributionstabet af gas, der fra 2019 og frem til 2022 er faldet fra 18 % i 2019 og 2020 til 12 % i 2021 og 1,5 % i 2022, i miljødeklarationen. Det er dog vigtigt at bemærke, at bestemmelse af distributionstabet er forbundet med en stor usikkkerhed.

Ved beregning af miljødeklarationen er tillagt det lille forbrug af el, der er beregnet ud fra Energinets CO₂-faktor for el 2), hvor 200 %-metoden er benyttet.

Der er indregnet, at bygassens nedre brændværdi pr. 1. jan 2014 blev ændret fra 5,2 kWh/m³ til 5,5 kWh/m³ pga. nye krav i Gasreglementet. I 2020 og 2021 var den nedre brændværdi for bygassen knap 5,4 kWh/m³.
 

Tabel 2: CO₂e-regnskabet for bygas

Tabel 3: CO₂e-faktorerne for bygas som oplyst af HOFOR.

Figur 2: Køb og salg af gas i perioden 2017-2022

CO₂e-emissionfaktoren i Frederiksberg Forsynings miljødeklaration for bygas var i 2017 på 857 g CO₂e/m³ gas, stigende til 1.084 g CO₂e/m³ gas i 2018 efterfulgt af trinvise fald til 443 g CO₂e/m³ gas i 2022.

Miljødeklarationen er beregnet ud fra den samlede CO₂e-udledning fra gas divideret med mængden af solgt gas. Bidraget fra tab af gas er således inkluderet i miljødeklarationen. Den metode, der hidtil har været anvendt, og som fremgår af Tabel 2, undervurderer udledningen af drivhusgasser kraftigt. Bygassen er en blanding af metan og CO₂. Ved afbrænding omdannes metan til CO₂, men ikke ved lækager/udslip, hvor metan udledes direkte op i atmosfæren. Metan er en meget kraftigere drivhusgas end CO₂, og denne effekt bør naturligvis indgå i opgørelsen 3).

Hvis metaneffekten for lækager/udslip indregnes, og med et tab på ca. 12 % i 2021 stiger CO₂e-emissionfaktoren markant til ca. 2.534 g CO₂e/m³ gas. I 2022 har der været gjort en stor indsats for at finde og udbedre gaslækager, hvilket gjorde, at gastabet i 2022 blev reduceret til ca. 1,5 % med en resulterende CO₂e-emissionfaktor på ca. 500 g CO₂e/m³ gas. Altså den mængde CO₂e, som slutforbrugerne forårsager for hver m³ gas, de bruger. Det resulterer i en markant stigning i CO₂e-udledningerne i 2021 og 2022 i forhold til den hidtidige opgørelsesmetode. Frederiksberg Forsyning er i færd med at kvalitetssikre tallene for tab i bygasnettet, så i nærværende beretning anvendes samme metode som tidligere år ift. miljødeklarationen for gas.

Figur 3: Miljødeklarationerne for bygas i perioden 2017-2022

Vand

Frederiksberg Forsyning har som mål at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage både til realisering af kommunens strategi for bæredygtig udvikling og bidrage til CO₂-handlingsplanen, der vil reducere CO₂-udledningen på Frederiksberg.

Hvor kommer vandet fra?

Omkring 45 % af det vand, vi bruger på Frederiksberg, henter vi i Carlsberg-forkastningen, som strækker sig i undergrunden fra Utterslev mose til Valby. Resten af vandet køber vi af HOFOR, som får vandet fra boringer på Sjælland. Inden du modtager vandet, bliver det behandlet på vores lokale vandværk på Stæhr Johansens Vej.

Kvalitet og sikkerhed

Frederiksberg Vand A/S leverer rent drikkevand til alle i Frederiksberg Kommune og lever op til de til enhver tid gældende lovkrav om vandkvalitet, bl.a. ved løbende at udtage vandanalyser i boringer, på vandværket og hos forbrugerne.
 

Siden 7. november 2022 har vi leveret blødere vand til Frederiksberg. Vandet har en hårdhedsgrad på 8-12 hårdhedsgrader.
 

Vi har en høj forsyningssikkerhed og et døgnberedskab ved brud. Anlægsarbejde/renovering foregår efter en projektplan, det koordineres med Vej og Park og udføres af entreprenører eller af eget mandskab.

Miljø

På trods af et stigende indbyggertal på Frederiksberg er vandforbruget faldende. Det betyder, at vi skal importere lidt mindre vand fra HOFOR, hvilket er en fordel, da det importerede vand er dyrere bl.a. på grund af omkostninger til transport.

Opmærksomhed

Vi gør opmærksom på det vigtige i at spare på vandet - og i at passe på vores grundvand, fx ved at undgå pesticider. Det gør vi på hjemmesiden, via annoncering - og ved at afholde rundvisninger og temaaftener for skolebørn og voksne.

Drivhusgasregnskab og miljødeklaration for produktion og distribution af vand

CO₂e-udledningen fra vand har ikke været udregnet før 2016. CO₂e-udledningen faldt i 2017 for så at stige i 2018 og falde igen i 2020 og stige lidt igen i 2021 (Tabel 4). Dette skyldes, at CO₂e-udledningen hovedsageligt følger CO₂e-faktoren for el opgivet af Energinet 1)(Tabel 5), da der bliver brugt strøm til henholdsvis trykregulatorstationerne, råvandspumperne og på selve vandværket. Desuden indregnes CO₂e fra elforbruget til drift af vandforsyningens WIFI-netværk.
 

Selve udregningen er baseret på det samlede elforbrug inden for vandsektoren hos Frederiksberg Forsyning, der ganges med CO₂e-emissionsfaktoren for el, idet 200 %-metoden er benyttet.

Tabel 4: CO₂e-regnskabet for vand

Tabel 5: CO₂e-faktorerne for el som oplyst af Energinet (tab i distributionsnet er indregnet).

Figur 4: Elforbrug til vand i perioden 2017-2022

De beregnede miljødeklarationer for vand ses i Figur 5. CO₂e-emissionfaktoren for vand følger tendensen for CO₂e-emissionfaktoren for elforbruget. Bortset fra nogle udsving er tendensen for CO₂e-emissionfaktoren generelt faldende.

I 2017 og 2018 var den på henholdsvis ca. 70 g CO₂e/m³ vand og ca. 78 g CO₂e/m³ vand. I 2019, 2020 og 2021 faldt den til henholdsvis ca. 55 g CO₂e/m³ vand, ca. 43 g CO₂e/m³ vand og ca. 47 g CO₂e/m³ vand. Fra 2021 til 2022 faldt CO₂e-emissionfaktoren for elforbruget kraftigt, og selv med et stigende elforbrug faldt CO₂e-emissionfaktoren for vand til ca. 24 g CO₂e/m³ vand.
 

Dette er, hvad slutforbrugeren udleder af CO₂e for hver m³ vand de bruger.
 

Miljødeklarationen for vand er beregnet på baggrund af det samlede vandforbrugs CO₂e-udledning divideret med mængden af solgt vand.

Figur 5: Miljødeklarationerne for vand i perioden 2017-2022

Fjernvarme

Frederiksberg Forsyning har som mål at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage både til realisering af kommunens strategi for bæredygtig udvikling og bidrage til CO₂-handlingsplanen, der vil reducere CO₂-udledningen på Frederiksberg.

Hvor stammer varmen fra?

Frederiksberg Kommune modtager fjernvarmen fra kraftvarmeværker og fra affaldsforbrændingsanlæg i hovedstadsområdet. Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR) transporterer varmen til Frederiksberg. Vi sørger for den sidste del af transporten til forbrugerne. Frederiksberg Kommune ejer CTR sammen med fire andre kommuner.
 

I hård kulde, eller hvis der er problemer med produktionen på et kraftvarmeværk (spidsbelastningssituationer), bliver forsyningen suppleret af fx varmeværket på Stæhr Johansens Vej.
 

I 2022 var 84 % af fjernvarmen i hovedstadsområdet baseret på fossilfrie brændsler som træpiller, halmpiller, geotermisk varme eller den ikke-fossile andel af affald.

Sikkerhed

I spidsbelastningssituationer (se herover), kan der blive fyret med gasolie på Frederiksberg Varmeværk på Stæhr Johansens Vej.
 

Vi styrker forsyningssikkerheden ved løbende at vedligeholde nettet af rør (ledningsnettet) - fx årlige brøndeftersyn, termografering af nettet og ved renovering af gamle rør og muffer. Vi giver kunderne besked ved alle planlagte lukninger.

Miljø

Vi bidrager til mindre CO2e-udledning ved at hjælpe olie- og elvarmekunder over til den billige fjernvarme.

Opmærksomhed

Vi gør kundernes opmærksomme på deres forbrug, fx via regninger, hjemmeside, annoncer - og rundvisninger og temaaftener.

Rangeringsmodel og grønne omstillingsplaner

Fra 2023 er der indført to nye elementer, en rangeringsmodel og grønne omstillingsplaner, som har til formål at øge forbrugerens opmærksomhed på, hvor ”grøn” deres respektive fjernvarmeforsyning er og sikre mulighed for at søge viden om planer for ”grøn” omstilling af den lokale fjernvarme.
 

Rangeringsmodel
Ethvert fjernvarmeselskab skal fra januar 2023 rangeres efter Energistyrelsens rangeringsmodel.

I rangeringen sammenlignes drivhusgasudledningen fra den lokale fjernvarme med drivhusgasudledningen fra individuelle alternative opvarmningsformer.
 

Rangeringen foregår efter et trafiklys, hvor rangeringsmodellens grænseværdier baseres på udledningen fra individuelle gasfyr og individuelle varmepumper.

I Figur 6 ses grænseværdierne for rangeringen i 2023 omregnet til kg CO₂e/MWh_varme.

Figur 6: Rangeringsmodel

Den individuelle varmepumpe har den laveste drivhusgasemission, og fastsætter derfor den nedre grænseværdi (mellem grøn og gul), mens det individuelle gasfyr fastsætter den øvre grænseværdi (mellem gul og rød).

Det skal dog bemærkes, at drivhusgasudledningen for el til at producere varme fra individuelle varmepumper er beregnet efter den generelle eldeklaration på 467 kg CO₂e/MWh_el i stedet for 164 kg CO₂e/MWh_el, som er drivhusgasudledningen for el opgjort efter miljødeklarationen.

Drivhusgasudledningerne for varme leveret af Frederiksberg Forsyning er meget lave grundet den store andel af biomasse i fjernvarmeproduktionen (68 %) samt den organiske del af affaldet (16 %). Se Figur 7.
 

Figur 7: Brændselssammensætning for energioutput fjernvarme

I 2022 var emissionsfaktoren for fjernvarme leveret til kunderne fra Frederiksberg Forsyning på Frederiksberg 41,5 kg CO₂e/MWh.

Det giver Frederiksberg Forsyning et grønt trafiklys ved opgørelsen for fjernvarme i 2022.

Resultatet af rangeringen skal sammen med en række andre oplysninger indgå i den såkaldte fjernvarmedeklaration.

Download fjernvarmedeklarationen for 2022 for levering af fjernvarme fra Frederiksberg Forsyning kan downloades.
 

Grønne omstillingsplaner

Som noget helt nyt, hører der et bilag til fjernvarmedeklarationen, hvor fjernvarmeselskaber skal oplyse, hvilken plan de har for grøn omstilling.
 

Frederiksberg Forsyning køber stort set alt sin varme fra CTR, og har derfor kun beskeden indflydelse på, hvordan varmen produceres. De grønne omstillingsplaner er derfor udarbejdet af CTR.
 

Drivhusgasregnskab og miljødeklaration for distribution af fjernvarme
Siden 2010 har CO₂e-udledningen fra salg af fjernvarme været faldende (Tabel 6). Dette skyldes hovedsageligt en kontinuerlig faldende CO₂e-emissionsfaktor, der undtagelsesvis er steget fra 2014 til 2015, fra 2017 til 2018 og fra 2021 til 2022 (Tabel 7). I 2022 er emissionsfaktoren steget med ca. 13 % til 41,5 g CO₂e/kWh (Tabel 7).
 

Derudover har Frederiksberg Forsyning også et faldende køb af fjernvarme fra CTR, foruden et lille stabilt varmekøb fra Søndermark Krematorium (Figur 8). I 2022.
 

Afgørende for den faldende CO₂e-emissionsfaktor er den stigende andel af biomasse i fjernvarmeforsyningen, der regnes som CO₂e-neutral.

Tabel 6: CO₂e-regnskabet for fjernvarme

Tabel 7: CO₂-faktorerne for fjernvarme som oplyst af CTR

Figur 8: Køb og salg af fjernvarme i perioden 2017-2022

Beregningen af den samlede CO₂e-udledning for fjernvarmen er lavet på baggrund af CTR’s miljødeklaration for en slutforbruger af fjernvarme på Frederiksberg 1) ganget med Frederiksberg Forsynings køb af fjernvarme. Herudover tillægges CO₂e-udledningen relateret til elforbruget til drift af WIFI-netværket, der bruges til styring, overvågning og fjernaflæsning af varmemålere.
 

Emissionsfaktoren, som er den udledte drivhusgasmængde slutforbrugeren forårsager ved at forbruge én kWh varme, har på nær en svag stigning fra 2017 til 2018 været jævnt faldende fra 72,9 g CO₂e/MWh i 2017 til 36,8 g CO₂e/MWh i 2021. I 2022 er emissionsfaktoren steget med ca. 13 % til 41,5 g CO₂e/kWh (Figur 9).
 

Det skyldes især, at det er prioriteret at bruge mere olie (stigning fra en andel på 1,2 % til 3,8 %) end gasspidslast (fald fra en andel på 6,6 % til 3,4 %) pga. situationen på gasmarkedet. Derudover har der været en højere andel plastindhold i affald til forbrænding pga. import.

Figur 9: Miljødeklarationerne for fjernvarme i perioden 2017-2022

Kloak

Frederiksberg Forsyning har som mål at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage både til realisering af kommunens strategi for bæredygtig udvikling og bidrage til CO₂-handlingsplanen, der vil reducere CO₂-udledningen på Frederiksberg.

Hvor løber spildevandet hen?

Spildevandet bliver ledt væk fra Frederiksberg Kommune ved gravitation, dvs. det løber af sig selv mod renseanlæggene Lynetten og Damhusåen. Der udledes ca. 5 mio. m³ spildevand fra Frederiksberg om året. Regnvand er ikke regnet med.
Der findes to overløbsbassiner på Frederiksberg på hhv. Dirch Passers Alle og ved Sylows Alle. Den førstnævnte har pumper for udpumpning af overløbsvand.

Forebyggelse

Monsterregn og andre vejrfænomener er spået til at ville belaste kloaksystemet fremover. Vi forsøger at forbygge med fx LAR-løsninger, hvor rent vand nedsiver på matriklen (når dette kan ske gennem velegnet og uforurenet jord) i stedet for i kloakken.
På anlægsområdet forebygger vi med fx renovering af stikledninger, optimering af hovedkloaksystemet samt oprensning af store hovedkloakker.

Miljø

Mængden af spildevand skal reduceres over tid, og dette kan bl.a. ske ved at udskifte toiletter med nye, som anvender mindre vand pr. skyl eller som genbruger regnvand m.m.

Drivhusgasregnskab og miljødeklaration for spildevand

Spildevand blev inkluderet i miljøregnskabet i 2016 (Tabel 8). Spildevand er klart den mindste CO₂e-udledende kerneydelse, idet den står for cirka 1 ton CO₂e om året. Denne udledning kommer fra elforbruget på skyllebassiner/overløbsbassiner, som afhænger af mængden af regnvand, der falder. CO₂e-udledningen faldt i 2017 og 2018, hvilket skyldes en lavere mængde regn end normalt, og stigningen i 2020 og 2021 skyldes delvist mere regn 1) samt etablering af flere klimatilpasningsanlæg på Frederiksberg.
 

Da der bruges el på skyllebassinerne/overløbsbassinerne, bliver mængden af CO₂e udregnet ved at gange mængden af forbrugt el med CO₂e-faktoren for el, der er angivet af Energinet, hvor 200 %-metoden benyttes 2) (Tabel 9).

Tabel 8: CO₂e-regnskabet for spildevand

Tabel 9: CO₂e-emissionsfaktorerne for el som oplyst af Energinet (tab i distributionsnet er indregnet).

Fra 2018 og frem til 2021 er de udregnede miljødeklarationer for spildevand (Figur 10) stigende fra 0,09 g CO₂e/m³ spildevand i 2017 til 0,32 g CO₂e/m³ spildevand i 2021. I 2022 faldt dette til 0,23 g CO₂e/m³ spildevand. Dette er miljøpåvirkningen for hver m³ spildevand, som pumpe-stationerne pumper.
 

Udregningen for miljødeklarationerne er lavet på baggrund af den samlede mængde CO₂e udledt i forbindelse med pumpning af spildevand, divideret med den samlede mængde spildevand.

Figur 10: Miljødeklarationerne for spildevand i perioden 2017-2022

Fjernkøling

Frederiksberg Forsyning har som mål at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage både til realisering af kommunens strategi for bæredygtig udvikling og bidrage til CO₂-handlingsplanen, der vil reducere CO₂-udledningen på Frederiksberg.

Hvad er fjernkøling?

Vi leverer fjernkøling til erhvervskunder og større bygninger bl.a. på Frederiksberg (Frederiksberg Centeret) og i Københavns Kommune (Carlsberg Byen). Fjernkøling er et miljøvenligt alternativ til små individuelle køleanlæg. Se mere om fjernkøling

Forsyningssikkerhed

Vi har en høj forsyningssikkerhed og et døgnberedskab ved brud. Arbejdet koordineres med Vej og Park og udføres af entreprenører eller af eget mandskab.

Miljø

Fjernkøling kan være en grønnere, simplere og oftest billigere løsning end et lokalt køleanlæg. Desuden får kunderne frigjort den plads, som et lokalt køleanlæg optager.

Klimaforandringer, krav til lavenergibyggeri og bygninger med store vinduespartier skaber et stigende behov for fjernkøling.

Opmærksomhed

Vi fortæller om fjernkøling fx på hjemmesiden, via annoncering - og ved at afholde rundvisninger og temaaftener for skolebørn og voksne.

Drivhusgasregnskab og miljødeklaration for produktion og distribution af fjernkøling

CO₂e-udledningen for fjernkøling er skiftevis faldet og steget (Tabel 10). CO₂e-udledningen ifm. fjernkøling hænger i høj grad sammen med CO₂e-faktoren for el, som bruges til produktionen af fjernkøling. CO₂e-faktoren for el er løbende faldet, bortset fra i 2018 og 2021, hvor den steg. (Tabel 11). CO₂e-faktoren for el er oplyst af Energinet 1), idet 200 %-metoden er benyttet.
 

CO₂e-udledningen for fjernkøling er udregnet ved at gange den mængde strøm, der har været brugt til fjernkølingsproduktionen, med CO₂e-faktoren for el.
 

Tabel 10: CO₂e-regnskabet for fjernkøling

Tabel 11: CO₂e-emissionsfaktorerne for el som oplyst af Energinet (tab i distributionsnet er indregnet).

Figur 11: Elforbrug og salg af fjernkøling i perioden 2017-2022
 

Miljødeklarationerne for fjernkøling (Figur 12) lå på 46,6 g CO₂e/kWh fjernkøling i 2017 og 39,2 g CO₂e/kWh fjernkøling i 2021. I 2022 faldt den til 19,4 g CO₂e/kWh fjernkøling. Dette er miljøpåvirkningen, som slutforbrugeren afstedkommer ved køb af én MWh fjernkøling.
 

Miljødeklarationerne er udregnet ved at tage den samlede CO₂e-udledning for fjernkøling og dividere det med den mængde fjernkøling, som Frederiksberg Forsyning har solgt.

Figur 12: Miljødeklarationerne for fjernkøling i perioden 2017-2022

Internt forbrug og vedvarende energi-produktion

Internt forbrug

Frederiksberg Forsyning er et moderne og ansvarligt forsyningsselskab, der går forrest for at sikre livskvalitet og bæredygtighed i kundernes dagligdag og lokalsamfundet på Frederiksberg – nu og i fremtiden.
 

Vores mål er at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage til realisering af kommunens CO₂-handlingsplan, som vil reducere CO₂-udledningen på Frederiksberg. 
 

Drivhusgasregnskab for internt forbrug

CO₂e-udledningen relateret til det interne forbrug ses i Tabel 12 og i Figur 13. Udledningen af drivhusgasser som følge af de samlede interne aktiviteter i Frederiksberg Forsyning har været stigende indtil 2016, hvorefter udledningen har været stødt faldende indtil 2020, hvorefter der ses en svag stigning i 2021 efterfulgt af et væsentligt fald i 2022.

Stigningen frem mod 2016 skyldes bl.a. et større forbrug af benzin og diesel i selskabets køretøjer. Dette forbrug er efter 2016 faldet, da flere køretøjer er blevet eldrevne. I 2017 sås en væsentlig reduktion af CO₂e-udledningen, hvilket tilskrives at en del af kørslen i dieselbiler blev erstattet af kørsel i elbiler. I 2021 steg CO₂e-udledningen for kørsel (og den samlede udledning) lidt sammenlignet med 2020, hvilket kan tilskrives tilbagevenden til et højere niveau af kørsel efter COVID i 2020.

Den kraftige stigning af udledninger i 2018 skyldes et på papiret stigende varme- og elforbrug. Fra 2022 er der fremskaffet et bedre datagrundlag for perioden 2018-2021, hvilket har ført til, at el- og varmeforbruget for denne periode er blevet kraftigt opjusteret i forhold til tidligere års opgørelser. Stigningen er formentlig snarere et udtryk for bedre datagrundlag, end det er et udtryk for en egentlig stigning i forbruget, idet el- og varmeforbruget for 2017 og tidligere måske har været undervurderet. Dette er dog ikke blevet verificeret indenfor rammerne af nærværende regnskab.

I 2022 faldt CO₂e-udledningen med 28 % fra 198 ton CO₂e til 142 ton CO₂e, hvilket primært skyldes en lavere emissionsfaktor for el, men også et lavere benzin- og dieselforbrug.

Forbruget af varme og el for perioden 2017-2022 er illustreret Figur 14. Årsagen til det store hop fra 2017 til 2018 og frem er forklaret i foregående afsnit.  

Tabel 12: Frederiksberg Forsynings interne drivhusgasregnskab

Figur 13: Frederiksberg Forsynings interne drivhusgasregnskab

Figur 14: Varme- og elforbrug internt i Frederiksberg Forsyning i perioden 2017-2022

CO₂e-emissionsfaktorerne for benzin og diesel er konstant, så CO₂e-udledningen for disse poster afhænger udelukkende af forbruget, som er faldet støt siden 2016. Forbrug af aspen er i 2017 også kommet med i regnskabet, og det samme er elforbruget til koncernens elbiler. Der ses en faldende tendens for disse to poster. Til sidst er der også en minimal udledning fra vandforbruget og spildevandet. Frederiksberg Forsyning bruger ud over almindeligt drikkevand også indsamlet regnvand.
 

Der er brugt forskellige metoder til at udregne CO₂e-udledninger for de forskellige poster i det interne drivhusgasregnskab. For de poster, hvor der er blevet udregnet miljødeklarationer, har disse været benyttet, som var Frederiksberg Forsyning enhver anden virksomhed. Dette gælder for varmeforbrug, vandforbrug og spildevandsforbrug. De repræsentative deklarationer er derfor blevet ganget med det samlede forbrug. For vandforbruget er det brugte regnvand trukket fra.
 

Til forbruget af henholdsvis el-, benzin-, diesel- og aspen er der brugt følgende CO₂-faktorer: Faktoren for el, der er brugt for både forsyningernes elforbrug og elbilernes elforbrug, kommer fra Energinet 1), hvor 200 %-metoden er brugt. For benzin og diesel er der en fast CO₂-faktor opgjort af miljøstyrelsen 2). Da der ikke findes en miljøfaktor for aspen, er den samme CO₂-faktor som for benzin benyttet.

Vedvarende energiproduktion

Frederiksberg Forsyning ejer 6 vindmøller i hhv. St. Røttinge og Rødby Fjord, samt solceller på Stæhr Johansens vej 38-40. Denne strøm bliver brugt internt i koncernen, af Frederiksberg Kommune samt solgt til elnettet. Mængden af fortrængt CO₂e (Tabel 13) ved den vedvarende energiproduktion afhænger derfor dels af antal solskinstimer og dels af, hvor meget det blæser, men også af Energinets oplyste CO₂e-emissionsfaktor for el.
 

Da CO₂e-emissionsfaktoren for elproduktion er faldende, vil den fortrængte mængde CO₂e fra forsyningens egen vedvarende elproduktion også falde.

Drivhusgasregnskab for vedvarende energiproduktion

Som ved Frederiksberg Forsynings elforbrug, bliver den fortrængte CO₂e-udledning udregnet ved at gange den samlede energiproduktion med CO₂e-emissionsfaktoren for el opgivet af Energinet, idet 200 %-metoden benyttes.
 

Tabel 13: Fortrængt CO₂e pga. Frederiksberg Forsynings vedvarende elproduktion fra vindmøller og solceller