Bygas

Frederiksberg Forsyning har som mål at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage både til realisering af kommunens strategi for bæredygtig udvikling og bidrage til CO2-handlingsplanen, som vil reducere CO2-udledningen på Frederiksberg.

Hvor kommer gassen fra?

Bygassen produceres hos HOFOR og består af lige dele naturgas, biogas og atmosfærisk luft.

Gassen leveres i et trykgasnet ved et tryk på ca. 0,4 bar og reduceres i to tryk-regulatorstationer (Hill og Grøn) beliggende ved Dirch Passers Alle. Trykket reduceres til 10 millibar i distributionsnettet. 

Sikkerhed

Hvert år foretages der lækagesøgning på hele gasnettet for at lokalisere utætheder, som efterfølgende udbedres for at mindske gastabet.

Frederiksberg Forsyning A/S er godkendt som gasleverandør af Sikkerhedsstyrelsen. Gassen leveres med stor forsyningssikkerhed. Ved problemer hos kunderne, rykker en gasmontør straks ud og sikrer mod eventuelle fejl, der udgør en risiko.

Gassen indeholder ikke giftige stoffer, men er tilsat et duftstof (tetrahydrothiophen), så den kan spores. 

Bæredygtighedsregnskab for distribution af bygas 

CO2-udledningen for bygas har været faldende fra 2010 til 2016, hvor det begyndte at stige, men er nu igen faldet i 2019, 2020 og 2021 (Tabel 3-1). Det generelle fald skyldtes både et lavere gassalg og en kontinuerlig faldende CO2-faktor for gas fra HOFOR (Tabel 3-2). Stigningen i 2017 skyldes et stigende gaskøb på trods af den lavere CO2-faktor. Stigningen i 2018 skyldes en stigning i CO2-faktoren, trods gaskøbet faldt fra 2017 til 2018.

Fra 2018 til 2021 har både gaskøbet og CO2-faktoren igen været nedadgående. CO2-udledningen fra elforbruget i trykregulatorstationerne har et meget lille bidrag og har været stabilt.

Beregningen af CO2-udledningen fra bygas er gjort på baggrund af mængden af gas købt fra HOFOR ganget med HOFOR’s oplyste CO2-faktor for bygas. Som ved fjernvarmen, er det købet af gas, der er benyttet, og ikke salget. Dette vil sige, at Frederiksberg Forsyning indregner distributionstabet af gas, der er omkring 20%, i miljødeklarationen. Dertil kommer det lille forbrug af el, der er beregnet på baggrund af Energinets CO2-faktor for el, hvor 200 %-metoden er benyttet.

Der er indregnet, at bygassens brændværdi pr. 1. jan 2014 blev ændret fra 5,2 kWh/m3 til 5,5 kWh/m3 pga. nye krav i Gasreglementet.

Tabel 3‑1: CO2-regnskabet for bygas

Vand

Frederiksberg Forsyning har som mål at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage til realisering af kommunens CO2-handlingsplan, som vil reducere CO2-udledningen på Frederiksberg. 

Hvor kommer vandet fra?

Frederiksberg Vand A/S pumper vand op fra undergrunden fra Carlsbergforkastningen, som strækker sig fra Utterslev mose til Valby.
Der er i alt 5 boringer på Frederiksberg. Herfra pumpes råvandet til vandværket på Stæhr Johansens Vej 38, hvor råvandet sendes gennem mekaniske sandfiltre og videre til den underjordiske rentvandstank. Herfra pumpes vandet gennem kulfiltre, et UV-behandlingsanlæg og videre ud til forbrugerne.

Ca. 50% af vandforbruget på Frederiksberg dækkes af vand fra egne boringer (ca. 2,5 mio. m³ pr. år). Resten købes fra eksterne leverandører, og kommer via ledninger til fire trykforøgerstationer, hvorfra vandet pumpes ud i ledningsnettet sammen med vandet fra Frederiksberg.

Kvalitet og sikkerhed

Frederiksberg Vand A/S leverer rent drikkevand til alle i Frederiksberg Kommune og lever op til de til enhver tid gældende lovkrav om vandkvalitet, bl.a. ved løbende at udtage vandanalyser i boringer, på vandværket og hos forbrugerne.
Vandet på Frederiksberg er hårdt og har en hårdhedsgrad på 28-30. Vandet fra Hofor har en hårdhedsgrad på 21-22.
Vi har en høj forsyningssikkerhed og et døgnberedskab ved brud. Anlægsarbejde/renovering foregår efter en projektplan, det koordineres med Vej og Park og udføres af entreprenører eller af eget mandskab.

Miljø

På trods af et stigende indbyggertal på Frederiksberg er vandforbruget faldende. Det betyder, at vi skal importere lidt mindre vand fra Hofor, hvilket er en fordel, da det importerede vand er dyrere bl.a. på grund af omkostninger til transport.

Opmærksomhed

Vi gør opmærksom på det vigtige i at spare på vandet - og i at passe på vores grundvand, fx ved at undgå pesticider. Det gør vi på hjemmesiden, via annoncering - og ved at afholde rundvisninger og temaaftener for skolebørn og voksne.

Bæredygtighedsregnskab for produktion og distribution af vand 

CO2-udledningen fra vand har ikke været udregnet før 2016. CO2-udledningen faldt i 2017 for så at stige i 2018 og falde igen i 2020 og stige lidt i 2021 (Tabel 4-1). Dette skyldes, at CO2-udledningen hovedsageligt følger CO2-faktoren for el opgivet af Energinet (Tabel 4-2), da der bliver brugt strøm til henholdsvis trykregulatorstationerne, råvandspumperne og på selve vandværket. Desuden indregnes CO2 fra elforbruget til drift af vandforsyningens WIFI-netværk.

Selve udregningen er baseret på det samlet elforbrug inden for vandsektoren hos Frederiksberg Forsyning, der ganges med CO2-faktoren for el, idet 200 %-metoden er benyttet.

Tabel 4‑1: CO2-regnskabet for vand

Tabel 4‑2: CO2-faktorerne for el som oplyst af Energinet.

Der er også udregnet en miljødeklaration for vand. Denne lå i både 2017 og 2018 på 0,07 kg CO2/m3 vand og er faldet i 2020 til 0,04 og så steget en smule til 0,05 kg CO2/m3 vand i 2021. Dette er derfor, hvad slutforbrugeren udleder af CO2 for hver m3 vand de bruger. Dette er den samme værdi, hvis der regnes med gram CO2 pr. liter vand.

Miljødeklarationen for vand er beregnet på baggrund af det samlede vandforbrugs CO2-udledning divideret med mængden af solgt vand.

Fjernvarme

Hvor meget CO2 udleder fjernvarmen?

Vores mål er at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Og at bidrage til kommunens CO2-handlingsplan, som vil reducere CO2-udledningen på Frederiksberg.

Hvor stammer varmen fra?

Frederiksberg Kommune modtager fjernvarmen fra kraftvarmeværker og fra affaldsforbrændingsanlæg i hovedstadsområdet. Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR) transporterer varmen til Frederiksberg. Vi sørger for den sidste del af transporten til forbrugerne. Frederiksberg Kommune ejer CTR sammen med fire andre kommuner.
I hård kulde, eller hvis der er problemer med produktionen på et kraftvarmeværk (spidsbelastningssituationer), bliver forsyningen suppleret af fx varmeværket på Stæhr Johansens Vej.
 

I 2021 var 84,6 % af fjernvarmen i hovedstadsområdet baseret på fossilfrie brændsler som træpiller, halmpiller, geotermisk varme eller den ikke-fossile andel af affald.

Sikkerhed

I spidsbelastningssituationer (se herover), kan der blive fyret med gasolie på Frederiksberg Varmeværk på Stæhr Johansens Vej.
Vi styrker forsyningssikkerheden ved løbende at vedligeholde nettet af rør (ledningsnettet) - fx årlige brøndeftersyn, termografering af nettet og ved renovering af gamle rør og muffer. Vi giver kunderne besked ved alle planlagte lukninger.

Miljø

Vi bidrager til mindre CO2-udledning ved at hjælpe olie- og elvarmekunder over til den billige fjernvarme.

Opmærksomhed

Vi gør kundernes opmærksomme på deres forbrug, fx via regninger, hjemmeside, annoncer - og rundvisninger og temaaftener.

Rangeringsmodel og grønne omstillingsplaner

Fra 2023 er der indført to nye elementer, en rangeringsmodel og grønne omstillingsplaner, som har til formål at øge forbrugerens opmærksomhed på, hvor ”grøn” deres respektive fjernvarmeforsyning er og sikre mulighed for at søge viden om planer for ”grøn” omstilling af den lokale fjernvarme.
 

Rangeringsmodel

Ethvert fjernvarmeselskab skal fra januar 2023 rangeres efter Energistyrelsens rangeringsmodel.
 

I rangeringen sammenlignes drivhusgasudledningen fra den lokale fjernvarme med drivhusgasudledningen fra individuelle alternative opvarmningsformer.
 

Rangeringen foregår efter et trafiklys, hvor rangeringsmodellens grænseværdier baseres på udledningen fra individuelle gasfyr og individuelle varmepumper.
 

I figur 1. ses grænseværdierne for rangeringen i 2023 omregnet til kg CO₂e/MWh_varme.

Den individuelle varmepumpe har den laveste drivhusgasemission, og fastsætter derfor den nedre grænseværdi (mellem grøn og gul), mens det individuelle gasfyr fastsætter den øvre grænseværdi (mellem gul og rød).

Det skal dog bemærkes, at drivhusgasudledningen for el til at producere varme fra individuelle varmepumper er beregnet efter den generelle deldeklaration på 467 kg CO₂e/MWh_el i stedet for 164 kg CO₂e/MWh_el, som er drivhusgasudledningen for el opgjort efter miljødeklarationen.

Drivhusgasudledningerne for varme leveret af Frederiksberg Forsyning er meget lave grundet den store andel af biomasse i fjernvarmeproduktionen (70 %) samt den organiske del af affaldet (14 %). Se Figur 2.

Figur 2: Brændselssammensætning for energioutput fjernvarme

I 2021 var emissionsfaktoren for fjernvarme leveret til kunderne fra Frederiksberg Forsyning på Frederiksberg 36,8 kg CO₂e/MWh.

Det giver Frederiksberg Forsyning et grønt trafiklys ved opgørelsen for fjernvarme i 2021.

Resultatet af rangeringen skal sammen med en række andre oplysninger indgå i den såkaldte fjernvarmedeklaration.

Fjernvarmedeklarationen for 2021 for levering af fjernvarme fra Frederiksberg Forsyning Download PDF 
 

Grønne omstillingsplaner

Som noget helt nyt, hører der et bilag til fjernvarmedeklarationen, hvor fjernvarmeselskaber skal oplyse, hvilken plan de har for grøn omstilling.
 

Frederiksberg Forsyning køber stort set alt sin varme fra CTR, og har derfor kun beskeden indflydelse på, hvordan varmen produceres. De grønne omstillingsplaner er derfor under udarbejdelse af CTR og vil blive tilgængelige her på hjemmesiden, så snart de er færdige.

CO₂-regnskab for distribution af fjernvarme

Fra 2010 har CO₂-udledningen fra Frederiksberg Forsynings køb af fjernvarme været faldende (Tabel 2-1). Dette skyldes hovedsageligt en kontinuerlig faldende CO₂-emissionsfaktor, der undtagelsesvis er steget fra 2017 til 2018 (Tabel 2-2). Derudover har Frederiksberg Forsyning også et faldende køb af fjernvarme fra CTR, foruden et lille stabilt varmekøb fra Søndermark Krematorium. Desuden indregnes CO₂ fra elforbruget til drift af WIFI-netværket, der bruges til styring, overvågning og fjernaflæsning af målere.
 

Beregningen af den samlede CO₂-udledning for fjernvarmen er lavet ved at gange CO₂-emissionsfaktoren fra CTR’s miljødeklaration for deres salg af fjernvarme til selskaber med Frederiksberg Forsynings køb af fjernvarme.

Tabel 2‑1: CO2-regnskabet for fjernvarme

Tabel 2‑2: CO2-emissionsfaktorer for salg af fjernvarme til selskaber som oplyst af CTR.

CO₂-emissionsfaktorerne for forbrugerens køb af fjernvarme er – bortset fra stigninger fra 2014 til 2015 og fra 2017 til 2018 – generelt faldende og nåede 35,5 kg CO₂/MWh i 2021. Dette er den mængde CO₂ slutforbrugeren indirekte udleder ved at forbruge én MWh varme.

Til miljødeklarationen for fjernvarme tages principielt også højde for CO₂-udledningen fra elforbruget for drift af WIFI. Dette er dog et meget beskedent bidrag, der stort set ikke kan ses på CO₂-emissionsfaktoren.

Som tidligere nævnt, inkluderer miljødeklarationen både varmetab og elforbruget fra vekselstationerne modsat det samlede miljøregnskab for fjernvarme.  

Kloak

Frederiksberg Forsyning har som mål at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage til realisering af kommunens CO2-handlingsplan, som vil reducere CO2-udledningen på Frederiksberg. 

Hvor løber spildevandet hen?

Spildevandet bliver ledt væk fra Frederiksberg Kommune ved gravitation, dvs. det løber af sig selv mod renseanlæggene Lynetten og Damhusåen. Der udledes ca. 5 mio. m³ spildevand fra Frederiksberg om året. Regnvand er ikke regnet med.
Der findes to overløbsbassiner på Frederiksberg på hhv. Dirch Passers Alle og ved Sylows Alle. Den førstnævnte har pumper for udpumpning af overløbsvand.

Forebyggelse

Monsterregn og andre vejrfænomener er spået til at ville belaste kloaksystemet fremover. Vi forsøger at forbygge med fx LAR-løsninger, hvor rent vand nedsiver på matriklen (når dette kan ske gennem velegnet og uforurenet jord) i stedet for i kloakken.
På anlægsområdet forebygger vi med fx renovering af stikledninger, optimering af hovedkloaksystemet samt oprensning af store hovedkloakker.

Miljø

Mængden af spildevand skal reduceres over tid, og dette kan bl.a. ske ved at udskifte toiletter med nye, som anvender mindre vand pr. skyl eller som genbruger regnvand m.m.

Bæredygtighedsregnskab 

Spildevand (kloak) er også en post, der først er blevet inkluderet i miljøregnskabet i 2016 (Tabel 6-1). Spildevand er klart den mindste CO2-udledende kerneydelse, idet den står for cirka 1 ton CO2 om året. Denne udledning kommer fra elforbruget på skyldebassiner/overløbsbassiner, og er derfor afhængig af mængden af regnvand der falder. CO2-udledningen faldt i 2017 og 2018, hvilket skyldes en lavere mængde regn end normalt og stigningen i 2020 og 2021 skyldes delvist mere regn samt etablering af flere klimatilpasningsanlæg på Frederiksberg.

Da der bruges el på skyllebassinerne/overløbsbassinerne, bliver mængden af CO2 udregnet ved at gange mængden af forbrugt el med CO2-faktoren for el, der er angivet af Energinet, hvor 200%-metoden benyttes (Tabel 6-2).

Tabel 6‑1: CO2-regnskabet for spildevand

Tabel 6‑2: CO2-faktorerne for el som oplyst af Energinet.

De udregnede miljødeklarationer for spildevand var 0,14 g CO2/m3 spildevand i 2017, 0,09 g CO2/m3 spildevand i 2018 og 0,31 CO2/m3spildevand i 2021. Dette er miljøpåvirkningen for hver m3 spildevand, som pumpe-stationerne pumper.

Udregningen for miljødeklarationerne er lavet på baggrund af den samlede mængde CO2-udledt i forbindelse med pumpning af regnvand, divideret med den samlede mængde pumpet regnvand.

Fjernkøling

Vores mål er at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage til realisering af kommunens CO2-handlingsplan, som vil reducere CO2-udledningen på Frederiksberg. 

Hvad er fjernkøling?

Vi leverer fjernkøling til erhvervskunder og større bygninger bl.a. på Frederiksberg (Frederiksberg Centeret) og i Københavns Kommune (Carlsberg Byen). Fjernkøling er et miljøvenligt alternativ til små individuelle køleanlæg.

Se mere om fjernkøling

Forsyningssikkerhed

Vi har en høj forsyningssikkerhed og et døgnberedskab ved brud. Arbejdet koordineres med Vej og Park og udføres af entreprenører eller af eget mandskab.

Miljø

Fjernkøling kan være en grønnere, simplere og oftest billigere løsning end et lokalt køleanlæg. Desuden får kunderne frigjort den plads, som et lokale køleanlæg optager.

Klimaforandringer, krav til lavenergi-byggeri og bygninger med store vinduespartier skaber et stigende behov for fjernkøling.

Opmærksomhed

Vi fortæller om vores miljøvenlige produkt fx på hjemmesiden, via annoncering - og ved at afholde rundvisninger og temaaftener for skolebørn og voksne.

Bæredygtighedsregnskab for produktion og distribution af fjernkøling 

Da fjernkøling er en af Frederiksberg Forsynings nyeste kerneydelser, er der først blevet udregnet en CO2-udledning fra 2016 og frem. CO2-udledning for fjernkøling er skiftevis faldet og steget (Tabel 5-1). I 2017 faldt produktionsmængden, men er efterfølgende steget også i 2021. CO2-udeldningen ifm. fjernkøling hænger i høj grad sammen med CO2-faktoren for el, som bruges til produktionen af fjernvarme. CO2-faktoren for el er løbende faldet, bortset fra i 2018, hvor den steg. (Tabel 5-2). CO2-faktoren for el er oplyst af Energinet, idet 200 %-metoden er benyttet.

CO2-udledningen for fjernkøling er udregnet ved at gange den mængde strøm, der har været brugt til fjernkølingsproduktionen, med CO2-faktoren for el.
 

Tabel 5‑1: CO2-regnskabet for fjernkøling

Tabel 5‑2: CO2-faktorerne for el som oplyst af Energinet.

Miljødeklarationerne for fjernkøling lå på henholdsvis 44,38 kg CO2/MWh fjernkøling i 2017, 47,67 kg CO2/MWh fjernkøling i 2018 og 38,30 kg CO2/MWh fjernkøling i 2021. Dette er miljøpåvirkningen som slutforbrugeren afstedkommer ved køb af én MWh fjernkøling.

Miljødeklarationerne er udregnet ved at tage den samlede CO2-udledning for fjernkøling og dividere det med den mængde fjernkøling, som Frederiksberg Forsyning har solgt.

Internt forbrug og vedvarende energi-produktion

Frederiksberg Forsyning er et moderne og ansvarligt forsyningsselskab, der går forrest for at sikre
livskvalitet og bæredygtighed i kundernes dagligdag og lokalsamfundet på Frederiksberg – nu og i
fremtiden.
Vores mål er at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage til realisering af kommunens CO2-handlingsplan, som vil reducere CO2-udledningen på Frederiksberg. 
 

Bæredygtighedsregnskab for internt forbrug 

CO2-udledningen internt i Frederiksberg Forsyning har været stigende frem til 2016, hvorefter det er har været støt faldende (Tabel 7-1). Den største faktor for CO2-udledningen er den interne kørsel i koncernen, hvor benzin- og dieselforbruget dækker over den største post. Dertil kommer varme- og elforbruget, som har været kontinuerligt faldende. Dette skyldes både et lavere forbrug samt lavere CO2-udledninger for forsyningerne. Derimod er CO2-faktorerne for benzin og diesel konstant, så CO2-udledningen for disse poster afhænger udelukkende af forbruget, som er faldet støt siden 2016. Forbrug af aspen er i 2017 også kommet med i regnskabet og det samme er elforbruget til koncernens elbiler. Disse to poster har været stabile. Til sidst er der også en minimal udledning fra henholdsvis vandforbruget og spildevandet. Frederiksberg Forsyning bruger ud over almindeligt drikkevand også indsamlet regnvand.

Der er brugt forskellige metoder til at udregne CO2-forbruget for de forskellige poster i det interne miljøregnskab. For de poster, hvor der er blevet udregnet miljødeklarationer, har disse været benyttet, som var Frederiksberg Forsyning enhver anden virksomhed. Dette gælder for varmeforbrug, vandforbrug og spildevandsforbrug. De repræsentative deklarationer er derfor blevet ganget med det samlede forbrug. For vandforbruget er det brugte regnvand trukket fra.

Til forbruget af henholdsvis el-, benzin-, diesel- og aspen er der brugt følgende CO2-faktorer: Faktoren for el, der er brugt for både forsyningernes elforbrug og elbilernes elforbrug, kommer fra Energinet, hvor 200 %-metoden er brugt. For benzin og diesel er der en fast CO2-faktor opgjort af miljøstyrelsen. Da der ikke findes en miljøfaktor for aspen, er den samme CO2-faktor som for benzin benyttet.

Tabel 7‑1: Frederiksberg Forsynings interne miljøregnskab

Bæredygtighedsregnskab for vedvarende energi-produktion 

Frederiksberg Forsyning er ejer af 6 vindmøller i hhv. St. Røttinge og Rødby Fjord, samt solceller på Stæhr Johansens vej 38-40. Denne strøm bliver brugt internt i koncernen, af Frederiksberg Kommune samt solgt til elnettet. Mængden af sparet CO2 (tabel 7-2) ved den vedvarende energiproduktion afhænger derfor dels af antal solskinstimer og dels af, hvor meget det blæser, men også af Energinets oplyste CO2-faktor for el. Så på trods af en stigning i elproduktionen i 2021 ift. 2018 er CO2-besparelsen mindre.

Da det forventes, at CO2-faktoren for elproduktion i fremtiden vil falde, vil den sparede mængde CO2 fra forsyningens egen vedvarende elproduktion også falde, hvorfor bidraget fra disse investeringer efterhånden svinder bort. Dog ikke så hurtigt som tallene i tabel 7-2 under solceller viser, for tallene for 17-19 er nemlig desværre ikke retvisende

Som ved Frederiksberg Forsynings elforbrug, bliver den sparede CO2-reduktion udregnet ved at gange den samlede energiproduktion med CO2-faktoren for el opgivet af Energinet, idet 200 %-metoden benyttes.

Tabel 7‑2: Sparet CO2 pga. Frederiksberg Forsynings vedvarende elproduktion fra vindmøller og solceller