Skip til indhold
search
arrow_drop_down_circle

    Miljødeklarationer (fold ud)

    Hos Frederiksberg Forsyning arbejder vi ambitiøst og målrettet med bæredygtighed og den grønne omstilling. Vi arbejder mod en renere produktion og at både fjernvarmen og bygassen skal være CO2-neutral i 2025. Vi investerer i rene energikilder som sol og vind, og understøtter den lokale ambition om, at Frederiksberg skal være byens grønne hjerte med en målsætning om at blive en CO2-neutral virksomhed inden 2030.

    Fra 2010 til 2020 er Frederiksberg Forsynings samlede CO2-udledning for forsyningsarterne faldet med ca. 50 % (Figur 1-1). Dette skyldes hovedsageligt den lavere CO2-udledning fra fjernvarmesalget, der er den klart største post. Dernæst kommer udledningen fra gas, vand, fjernkøling og til sidst spildevand, som har den laveste CO2-udledning.

    Frederiksberg Forsynings CO2-udledning er beregnet på baggrund af CO2-faktorerne for både gas fra HOFOR, el fra Energinet, og fjernvarme fra CTR.

     

  • Bygas

    Frederiksberg Forsyning har som mål at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage både til realisering af kommunens strategi for bæredygtig udvikling og bidrage til CO2-handlingsplanen, som vil reducere CO2-udledningen på Frederiksberg.

    Hvor kommer gassen fra?

    Bygassen produceres hos HOFOR og består af lige dele naturgas, biogas og atmosfærisk luft.

    Gassen leveres i et trykgasnet ved et tryk på ca. 0,4 bar og reduceres i to tryk-regulatorstationer (Hill og Grøn) beliggende ved Dirch Passers Alle. Trykket reduceres til 10 millibar i distributionsnettet. 

    Sikkerhed

    Hvert år foretages der lækagesøgning på hele gasnettet for at lokalisere utætheder, som efterfølgende udbedres for at mindske gastabet.

    Frederiksberg Forsyning A/S er godkendt som gasleverandør af Sikkerhedsstyrelsen. Gassen leveres med stor forsyningssikkerhed. Ved problemer hos kunderne, rykker en gasmontør straks ud og sikrer mod eventuelle fejl, der udgør en risiko.

    Gassen indeholder ikke giftige stoffer, men er tilsat et duftstof (tetrahydrothiophen), så den kan spores. 

    Bæredygtighedsregnskab for distribution af bygas 

    CO2-udledningen for bygas har været faldende fra 2010 til 2016, hvor det begyndte at stige, men er nu igen faldet i 2019 og 2020 (Tabel 3-1). Det generelle fald skyldtes både et lavere gassalg og en kontinuerlig faldende CO2-faktor for gas fra HOFOR (Tabel 3-2). Stigningen i 2017 skyldes et stigende gaskøb på trods af den lavere CO2-faktor. Stigningen i 2018 skyldes en stigning i CO2-faktoren, trods gaskøbet faldt fra 2017 til 2018.

    Fra 2018 til 2020 har både gaskøbet og CO2-faktoren igen været nedadgående. CO2-udledningen fra elforbruget i trykregulatorstationerne har et meget lille bidrag og har været stabilt.

     

    Beregningen af CO2-udledningen fra bygas er gjort på baggrund af mængden af gas købt fra HOFOR ganget med HOFOR’s oplyste CO2-faktor for bygas. Som ved fjernvarmen, er det købet af gas, der er benyttet, og ikke salget. Dette vil sige, at Frederiksberg Forsyning indregner distributionstabet af gas, der er omkring 20%, i miljødeklarationen. Dertil kommer det lille forbrug af el, der er beregnet på baggrund af Energinets CO2-faktor for el, hvor 200 %-metoden er benyttet.

     

    Der er indregnet, at bygassens brændværdi pr. 1. jan 2014 blev ændret fra 5,2 kWh/m3 til 5,5 kWh/m3 pga. nye krav i Gasreglementet.

     

    Tabel 3‑1: CO2-regnskabet for bygas

    [Ton CO₂] 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
    Gas 2.048 2.021 1.955 1.837 1.578 1.273 860 969 1.144 978 908
    Gaskøb - - - - - - 857 966 1.141 976 904
    Elforbrug - - - - - - 3 4 4 2 3

     

     

     

    [g/kWh] 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
    CO2 208 208 208 210 184 170 144 126 142 134 128

    Tabel 3‑2: CO2-faktorerne for bygas som oplyst af HOFOR.

     

    Frederiksberg Forsynings miljødeklaration for bygas var i 2017 på 0,85 kg CO2/Nm3 gas. I 2018 var den steget til 1,02 kg CO2/Nm3 gas og i 2020 igen faldet til 0,89 kg CO2/Nm3 gas. Det er den mængde CO2, som slutforbrugerne forårsager for hver Nm3 gas, de bruger.

     

    Miljødeklarationen er beregnet på baggrund af den samlede CO2-udledning fra gas divideret med mængden af solgt gas. Bidraget fra tab af gas er således inkluderet i miljødeklarationen. 

     

     

  • Vand

    Frederiksberg Forsyning har som mål at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage til realisering af kommunens CO2-handlingsplan, som vil reducere CO2-udledningen på Frederiksberg. 

    Hvor kommer vandet fra?

    Frederiksberg Vand A/S pumper vand op fra undergrunden fra Carlsbergforkastningen, som strækker sig fra Utterslev mose til Valby.
    Der er i alt 5 boringer på Frederiksberg. Herfra pumpes råvandet til vandværket på Stæhr Johansens Vej 38, hvor råvandet sendes gennem mekaniske sandfiltre og videre til den underjordiske rentvandstank. Herfra pumpes vandet gennem kulfiltre, et UV-behandlingsanlæg og videre ud til forbrugerne.

    Ca. 50% af vandforbruget på Frederiksberg dækkes af vand fra egne boringer (ca. 2,5 mio. m³ pr. år). Resten købes fra eksterne leverandører, og kommer via ledninger til fire trykforøgerstationer, hvorfra vandet pumpes ud i ledningsnettet sammen med vandet fra Frederiksberg.

    Kvalitet og sikkerhed

    Frederiksberg Vand A/S leverer rent drikkevand til alle i Frederiksberg Kommune og lever op til de til enhver tid gældende lovkrav om vandkvalitet, bl.a. ved løbende at udtage vandanalyser i boringer, på vandværket og hos forbrugerne.
    Vandet på Frederiksberg er hårdt og har en hårdhedsgrad på 28-30. Vandet fra Hofor har en hårdhedsgrad på 21-22.
    Vi har en høj forsyningssikkerhed og et døgnberedskab ved brud. Anlægsarbejde/renovering foregår efter en projektplan, det koordineres med Vej og Park og udføres af entreprenører eller af eget mandskab.

    Miljø

    På trods af et stigende indbyggertal på Frederiksberg er vandforbruget faldende. Det betyder, at vi skal importere lidt mindre vand fra Hofor, hvilket er en fordel, da det importerede vand er dyrere bl.a. på grund af omkostninger til transport.

    Opmærksomhed

    Vi gør opmærksom på det vigtige i at spare på vandet - og i at passe på vores grundvand, fx ved at undgå pesticider. Det gør vi på hjemmesiden, via annoncering - og ved at afholde rundvisninger og temaaftener for skolebørn og voksne.

    Bæredygtighedsregnskab for produktion og distribution af vand 

    CO2-udledningen fra vand har ikke været udregnet før 2016. CO2-udledningen faldt i 2017 for så at stige i 2018 og falde igen i 2020 (Tabel 4-1). Dette skyldes, at CO2-udledningen hovedsageligt følger CO2-faktoren for el opgivet af Energinet (Tabel 4-2), da der bliver brugt strøm til henholdsvis trykregulatorstationerne, råvandspumperne og på selve vandværket. Desuden indregnes CO2 fra elforbruget til drift af vandforsyningens WIFI-netværk.

     

    Selve udregningen er baseret på det samlet elforbrug inden for vandsektoren hos Frederiksberg Forsyning, der ganges med CO2-faktoren for el, idet 200 %-metoden er benyttet.

     

    Tabel 4‑1: CO2-regnskabet for vand

    [Ton CO₂] 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
    Vand - - - - - - 389 347 386 264 221

     

    Tabel 4‑2: CO2-faktorerne for el som oplyst af Energinet.

    [g/kWh] 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
    CO2 502 426 353 422 341 242 287 217 236 174 158

     

    Der er også udregnet en miljødeklaration for vand. Denne lå i både 2017 og 2018 på 0,07 kg CO2/m3 vand og er faldet i 2020 til 0,04 kg CO2/m3 vand. Dette er derfor, hvad slutforbrugeren udleder af CO2 for hver m3 vand de bruger. Dette er den samme værdi, hvis der regnes med gram CO2 pr. liter vand.

     

    Miljødeklarationen for vand er beregnet på baggrund af det samlede vandforbrugs CO2-udledning divideret med mængden af solgt vand.

     

     

  • Fjernvarme

    Hvor meget CO2 udleder fjernvarmen?

    Vores mål er at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Og at bidrage til kommunens CO2-handlingsplan, som vil reducere CO2-udledningen på Frederiksberg.

    Hvor stammer varmen fra?

    Frederiksberg Kommune modtager fjernvarmen fra kraftvarmeværker og fra affaldsforbrændingsanlæg i hovedstadsområdet. Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR) transporterer varmen til Frederiksberg. Vi sørger for den sidste del af transporten til forbrugerne. Frederiksberg Kommune ejer CTR sammen med fire andre kommuner.
    I hård kulde, eller hvis der er problemer med produktionen på et kraftvarmeværk (spidsbelastningssituationer), bliver forsyningen suppleret af fx varmeværket på Stæhr Johansens Vej.

    I 2020 var 65 % af fjernvarmen i hovedstadsområdet baseret på fossilfrie brændsler som træpiller, halmpiller, geotermisk varme eller den ikke-fossile andel af affald.

    Sikkerhed

    I spidsbelastningssituationer (se herover), kan der blive fyret med gasolie på Frederiksberg Varmeværk på Stæhr Johansens Vej.
    Vi styrker forsyningssikkerheden ved løbende at vedligeholde nettet af rør (ledningsnettet) - fx årlige brøndeftersyn, termografering af nettet og ved renovering af gamle rør og muffer. Vi giver kunderne besked ved alle planlagte lukninger.

    Miljø

    Vi bidrager til mindre CO2-udledning ved at hjælpe olie- og elvarmekunder over til den billige fjernvarme.

    Opmærksomhed

    Vi gør kundernes opmærksomme på deres forbrug, fx via regninger, hjemmeside, annoncer - og rundvisninger og temaaftener.

    Bæredygtighedsregnskab for distribution af fjernvarme 

    Fra 2010 har CO2-udledningen fra salg af fjernvarme været faldende (Tabel 2-1). Dette skyldes hovedsageligt en kontinuerlig faldende CO2-faktor, der undtagelsesvis er steget fra 2017 til 2018 (Tabel 2-2). Derudover har Frederiksberg Forsyning også et faldende køb af fjernvarme fra CTR, foruden et lille stabilt varmekøb fra Søndermark Krematorium. Desuden indregnes CO2 fra elforbruget til drift af WIFI-netværket, der bruges til styring, overvågning og fjernaflæsning af målere.


    Beregningen af den samlede CO2-udledning for fjernvarmen er lavet på baggrund af CTR’s miljødeklaration for deres salg af fjernvarme til selskaber ganget med Frederiksberg Forsynings køb af fjernvarme. CTR’s emissionsfaktor dækker kun den fjernvarme de forsyner ud til nettet, hvorimod de har endnu en emissionsfaktor, der tillægges slutforbrugerne, hvor det formodes at tab af varme i nettet samt elforbruget fra vekselstationerne er medregnet. Der har været et årligt distributionstab på omkring 60.000 MWh (ca. 8%), og dette tillægges fjernvarmekunderne i miljødeklarationen.
     

    Tabel 2‑1: CO2-regnskabet for fjernvarme

    [Ton CO₂] 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
    Fjernvarme 94.477 80.669 80.898 76.477 65.783 64.166 62.977 53.527 54.434 45.025 43.940
    Varmekøb - - - - - - - 53.515 54.419 46.019 43.932
    Elforbrug - - - - - - - 12 15 6 9


    Tabel 2‑2: CO2-faktorerne for fjernvarme som oplyst af CTR.

    [g/kWh] 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
    CO2 (selskab) 106 103 99 95 92 85 81 68,4 71 62 48,8
    CO2 (forbruger) 112 109 105 102 99 95 88,4 73,5 76 68,4 49,8

    Der også lavet en miljødeklaration for Frederiksberg Forsynings salg af fjernvarme. Den er fra 2017 steget fra 73,52 kg CO2/MWh til 76,02 kg CO2/MWh i 2018 og igen faldet til 49,81 kg CO2/MWh i 2020. Dette er den mængde CO2 slutforbrugeren forårsager ved at forbruge én MWh varme.

    Til miljødeklarationen for fjernvarme er CTR’s CO2-faktor for forbrugerne blevet lagt sammen med CO2-udledningen fra elforbruget for drift af WIFI. Som tidligere nævnt, inkluderer miljødeklarationen både varmetab og elforbruget fra vekselstationerne modsat det samlede miljøregnskab for fjernvarme.   

     

     

     

  • Kloak

    Frederiksberg Forsyning har som mål at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage til realisering af kommunens CO2-handlingsplan, som vil reducere CO2-udledningen på Frederiksberg. 

    Hvor løber spildevandet hen?

    Spildevandet bliver ledt væk fra Frederiksberg Kommune ved gravitation, dvs. det løber af sig selv mod renseanlæggene Lynetten og Damhusåen. Der udledes ca. 5 mio. m³ spildevand fra Frederiksberg om året. Regnvand er ikke regnet med.
    Der findes to overløbsbassiner på Frederiksberg på hhv. Dirch Passers Alle og ved Sylows Alle. Den førstnævnte har pumper for udpumpning af overløbsvand.

    Forebyggelse

    Monsterregn og andre vejrfænomener er spået til at ville belaste kloaksystemet fremover. Vi forsøger at forbygge med fx LAR-løsninger, hvor rent vand nedsiver på matriklen (når dette kan ske gennem velegnet og uforurenet jord) i stedet for i kloakken.
    På anlægsområdet forebygger vi med fx renovering af stikledninger, optimering af hovedkloaksystemet samt oprensning af store hovedkloakker.

    Miljø

    Mængden af spildevand skal reduceres over tid, og dette kan bl.a. ske ved at udskifte toiletter med nye, som anvender mindre vand pr. skyl eller som genbruger regnvand m.m.

    Bæredygtighedsregnskab 

    Spildevand (kloak) er også en post, der først er blevet inkluderet i miljøregnskabet i 2016 (Tabel 6-1). Spildevand er klart den mindste CO2-udledende kerneydelse, idet den står for cirka 1 ton CO2 om året. Denne udledning kommer fra elforbruget på skyldebassiner/overløbsbassiner, og er derfor afhængig af mængden af regnvand der falder. CO2-udledningen faldt i 2017 og 2018, hvilket skyldes en lavere mængde regn end normalt og stigningen i 2020 skyldes delvist mere regn samt etablering af flere klimatilpasningsanlæg på Frederiksberg.

     

    Da der bruges el på skyllebassinerne/overløbsbassinerne, bliver mængden af CO2 udregnet ved at gange mængden af forbrugt el med CO2-faktoren for el, der er angivet af Energinet, hvor 200%-metoden benyttes (Tabel 6-2).

     

    Tabel 6‑1: CO2-regnskabet for spildevand

    [Ton CO₂] 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
    Spildevand - - - - - - 1,3 0,7 0,5 1 2

     

    Tabel 6‑2: CO2-faktorerne for el som oplyst af Energinet.

    [g/kWh] 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
    CO2 502 426 353 422 341 242 287 217 236 174 158

     

    De udregnede miljødeklarationer for spildevand var 0,14 g CO2/m3 spildevand i 2017, 0,09 g CO2/m3 spildevand i 2018 og 0,31 CO2/m3spildevand i 2020. Dette er miljøpåvirkningen for hver m3 spildevand, som pumpe-stationerne pumper.

     

    Udregningen for miljødeklarationerne er lavet på baggrund af den samlede mængde CO2-udledt i forbindelse med pumpning af regnvand, divideret med den samlede mængde pumpet regnvand.

     

     
  • Fjernkøling

    Vores mål er at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage til realisering af kommunens CO2-handlingsplan, som vil reducere CO2-udledningen på Frederiksberg. 

    Hvad er fjernkøling?

    Vi leverer fjernkøling til erhvervskunder og større bygninger bl.a. på Frederiksberg (Frederiksberg Centeret) og i Københavns Kommune (Carlsberg Byen). Fjernkøling er et miljøvenligt alternativ til små individuelle køleanlæg.

    Se mere om fjernkøling

    Forsyningssikkerhed

    Vi har en høj forsyningssikkerhed og et døgnberedskab ved brud. Arbejdet koordineres med Vej og Park og udføres af entreprenører eller af eget mandskab.

    Miljø

    Fjernkøling kan være en grønnere, simplere og oftest billigere løsning end et lokalt køleanlæg. Desuden får kunderne frigjort den plads, som et lokale køleanlæg optager.

    Klimaforandringer, krav til lavenergi-byggeri og bygninger med store vinduespartier skaber et stigende behov for fjernkøling.

    Opmærksomhed

    Vi fortæller om vores miljøvenlige produkt fx på hjemmesiden, via annoncering - og ved at afholde rundvisninger og temaaftener for skolebørn og voksne.

    Bæredygtighedsregnskab for produktion og distribution af fjernkøling 

    Da fjernkøling er en af Frederiksberg Forsynings nyeste kerneydelser, er der først blevet udregnet en CO2-udledning fra 2016 og frem. CO2-udledning for fjernkøling er skiftevis faldet og steget (Tabel 5-1). I 2017 faldt produktionsmængden, men er efterfølgende steget i både 2018, 2019 og 2020. CO2-udeldningen ifm. fjernkøling hænger i høj grad sammen med CO2-faktoren for el, som bruges til produktionen af fjernvarme. CO2-faktoren for el er løbende faldet, bortset fra i 2018, hvor den steg. (Tabel 6-2). CO2-faktoren for el er oplyst af Energinet, idet 200 %-metoden er benyttet.

    CO2-udledningen for fjernkøling er udregnet ved at gange den mængde strøm, der har været brugt til fjernkølingsproduktionen, med CO2-faktoren for el.
     

    Tabel 5‑1: CO2-regnskabet for fjernkøling

    [Ton CO₂] 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
    Fjernkøling - - - - - - 247 113 211 190 167

     

    Tabel 5‑2: CO2-faktorerne for el som oplyst af Energinet.

    [g/kWh] 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
    CO2 502 426 353 422 341 242 287 217 236 174 158

     

    Miljødeklarationerne for fjernkøling lå på henholdsvis 44,38 kg CO2/MWh fjernkøling i 2017, 47,67 kg CO2/MWh fjernkøling i 2018 og 31,59 kg CO2/MWh fjernkøling i 2020. Dette er miljøpåvirkningen som slutforbrugeren afstedkommer ved køb af én MWh fjernkøling.

    Miljødeklarationerne er udregnet ved at tage den samlede CO2-udledning for fjernkøling og dividere det med den mængde fjernkøling, som Frederiksberg Forsyning har solgt.

     


     

  • Internt forbrug og vedvarende energi-produktion

    Frederiksberg Forsyning er et moderne og ansvarligt forsyningsselskab, der går forrest for at sikre
    livskvalitet og bæredygtighed i kundernes dagligdag og lokalsamfundet på Frederiksberg – nu og i
    fremtiden.
    Vores mål er at levere bæredygtige produkter til forbrugerne. Samt bidrage til realisering af kommunens CO2-handlingsplan, som vil reducere CO2-udledningen på Frederiksberg. 
     

    Bæredygtighedsregnskab for internt forbrug 

    CO2-udledningen internt i Frederiksberg Forsyning har været stigende frem til 2016, hvorefter det er har været støt faldende i de efterfølgende år (Tabel 7-1). Den største faktor for CO2-udledningen er den interne kørsel i koncernen, hvor benzin- og dieselforbruget dækker over den største post. Dertil kommer varme- og elforbruget, som har været kontinuerligt faldende. Dette skyldes både et lavere forbrug samt lavere CO2-udledninger for forsyningerne. Derimod er CO2-faktorerne for benzin og diesel konstant, så CO2-udledningen for disse poster afhænger udelukkende af forbruget, som er faldet støt siden 2016. Forbrug af aspen er i 2017 også kommet med i regnskabet og det samme er elforbruget til koncernens elbiler. Disse to poster har været stabile. Til sidst er der også en minimal udledning fra henholdsvis vandforbruget og spildevandet. Frederiksberg Forsyning bruger ud over almindeligt drikkevand også indsamlet regnvand.

     

    Der er brugt forskellige metoder til at udregne CO2-forbruget for de forskellige poster i det interne miljøregnskab. For de poster, hvor der er blevet udregnet miljødeklarationer, har disse været benyttet, som var Frederiksberg Forsyning enhver anden virksomhed. Dette gælder for varmeforbrug, vandforbrug og spildevandsforbrug. De repræsentative deklarationer er derfor blevet ganget med det samlede forbrug. For vandforbruget er det brugte regnvand trukket fra.

     

    Til forbruget af henholdsvis el-, benzin-, diesel- og aspen er der brugt følgende CO2-faktorer: Faktoren for el, der er brugt for både forsyningernes elforbrug og elbilernes elforbrug, kommer fra Energinet, hvor 200 %-metoden er brugt. For benzin og diesel er der en fast CO2-faktor opgjort af miljøstyrelsen. Da der ikke findes en miljøfaktor for aspen, er den samme CO2-faktor som for benzin benyttet.


    Tabel 7‑1: Frederiksberg Forsynings interne miljøregnskab

    [Ton CO₂] 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
    Varmeforbrug 31 23 30 32 26 27 25 21 18 13 12
    Elforbrug 66 52 47 70 55 38 47 34 20 11 9
    Gasforbrug - - - - - - - - - - -
    Vandforbrug 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0
    Spildevand - - - - - - 0,0 0,0 0,0 0 0
    Benzinforbrug 22 34 27 25 35 43 39 37 25 16 8
    Dieselforbrug 60 59 51 60 143 173 176 124 95 82 68
    Aspenforbrug - - - - - - - 5 5 7 3
    Elbiler forbrug - - - - - - - 11 12 8 6
    Total 178 167 154 187 260 281 286 231 175 137 106
     

    Bæredygtighedsregnskab for vedvarende energi-produktion 

    Frederiksberg Forsyning er ejer af 6 vindmøller i hhv. St. Røttinge og Rødby Fjord, samt solceller på Stæhr Johansens vej 38-40. Denne strøm bliver brugt internt i koncernen, af Frederiksberg Kommune samt solgt til elnettet. Mængden af sparet CO2 (tabel 7-2) ved den vedvarende energiproduktion afhænger derfor dels af antal solskinstimer og dels af, hvor meget det blæser, men også af Energinets oplyste CO2-faktor for el. På trods en stigning af elproduktionen i 2020 ift. 2018 er CO2-besparelsen derfor mindre. Da det forventes, at CO2-faktoren for elproduktion i fremtiden vil falde, vil den sparede mængde CO2 fra forsyningens egen vedvarende elproduktion også falde, hvorfor bidraget fra disse investeringer efterhånden svinder bort. Dog ikke så hurtigt som tallene i tabel 7-2 under solceller viser, for tallene for 17-19 er nemlig desværre ikke retvisende

     

    Som ved Frederiksberg Forsynings elforbrug, bliver den sparede CO2-reduktion udregnet ved at gange den samlede energiproduktion med CO2-faktoren for el opgivet af Energinet, idet 200 %-metoden benyttes.

     

    Tabel 7‑2: Sparet CO2 pga. Frederiksberg Forsynings vedvarende elproduktion fra vindmøller og solceller

    [Ton CO₂] 2017 2018 2019 2020
    Vindmøller 15.864 14.630 11.398 10.074
    Elproduktion til Frederiksberg Forsynings forbrug 651 708 522 474
    Elproduktion til Frederiksberg Kommunes forbrug 3.472 3.776 2.610 2.370
    Elproduktion solgt til andre 11.741 10.146 8.266 7.230
    Solceller 77 129 105 24
    Elproduktion til Frederiksberg Forsynings forbrug 66 113 95 15
    Elproduktion solgt til andre 11 16 10 9
    Total 15.941 14.759 11.503 10.099

     

     

Find os her

facebook twitter inster

Hvad synes du om denne side?