search
arrow_drop_down_circle

Nye eller ændrede installationer

Reparation

Kontakt en autoriseret vvs'er, hvis du skal have repareret installationerne.

Få indlagt gas

-eller få ændret eller fraskåret dit gasstik eller gasledninger

Sådan gør du:

1.  Det kræver et autoriseret vvs-firma at ændre gasinstallationer.
Tjek om firmaet er autoriseret
2.  Først anmelder vvs-firmaet arbejdet til vores Måler- og installationsafdeling her
Vvs-firmaet skal altså ikke sende anmeldelsen til Frederiksberg Kommune.
3.  Hvis vi giver installationstilladelse, må vvs-firmaet udføre vvs-arbejdet.
4.  Når vvs-firmaet har udført arbejdet, færdigmelder vvs-firmaet arbejdet til os.
5.  Vi tjekker / syner installationen.
Vores installationsafdeling kan - i et vist omfang - give råd om installation, fejlfinding, trykforhold m.m.
Er der også tale om et gasstik / en gasledning? - sådan gør du
 

Når du køber et komfur

Tid til en ny model? - se de lækre design

Når du køber, så skal du være opmærksom på, at:

  • apparater skal være CE-mærket
  • tæt på CE-mærket vil der også stå: II 1A/1E2H  eller  III 1A/1E2H3B/P - så er det godkendt til Bygas
  • dyserne er forberedt til Bygas - og ikke kun naturgas
  • komfuret har gastrykregulator
  • komfuret har flammeovervågningssikring.


Min gasledning er tæret

Hvis din gasstikledning er så tæret, at den skal skiftes, kontakter vi dig hurtigst muligt per brev. Vi skal stå for renoveringen.

Du kan vælge mellem at:

  • få ledningen udskiftet kontant
  • indgå et abonnement med et fast månedligt beløb. Det betyder, at vi overtager ejerskabet af stikledningen og renoverer den løbende - se priser


Lukning (fraskæring)

Hvis ingen i ejendommen længere bruger gas, og I ikke vil beholde den sidste måler, skal gasstikket til ejendommen skæres fra - sådan gør du
 

Primofit-koblinger er ikke tilladte

  • Vvs'ere må ikke længere bruge Primofit-koblinger på lodrette gasledninger i København og på Frederiksberg på grund af problemer med utætheder.
  • Som hovedregel er det heller ikke tilladt at bruge Primofit-koblinger ved overgang fra eksisterende til ny ledning, men det kan accepteres i særlige tilfælde - efter forudgående aftale med os.

Ved gasudslip - kontakt døgnvagten på 38 18 50 00.

For vvs'ere: Anmeld arbejdet

Find os her

facebook twitter inster

Hvad synes du om denne side?